Fredagens aviser med Vestas, GN og ALK-Abelló

Udgivet den 08-11-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

DANMARKS STATISTIK FEJLVURDERER DANSK ØKONOMI

Danmarks Statistik har på tre år fejlvurderet dansk økonomi med 93 mia. kr. Økonomer kalder det vildt og uden fortilfælde i dansk økonomisk historie og mener, at de skæve væksttal giver politikerne bind for øjnene. Det øger risikoen for en fejlagtig økonomisk politik. (Forside, side 26-27)

DAGROFA KAPRER KÆMPE KONTRAKT FRA RIVAL

Fødevarekoncernen Dagrofa, der de seneste år har tabt milliarder, går nu i offensiven og lander kontrakt til en halv mia. kr. med Q8, som dropper norsk rival. (Side 6-7)

ALM. BRANDS BESTYRELSESFORMAND FORTSÆTTER ØRKENVANDRING

Intet tyder på, at fyringen af Alm. Brands topchef, Søren Boe Mortensen, vil føre til et brud med den strategi, der har kostet aktionærerne dyrt. (Side 8)

VESTAS VARMER OP TIL 2020 MED REKORDKVARTAL I SIGTE

For at ramme forventningerne skal Vestas i årets sidste tre måneder blot aflevere godt 8 pct. flere megawatt, end man har gjort tidligere. Frasalg i Rumænien sminker regnskabet. (Side 10)

ALK VENTER LØFT I OVERSKUDSGRAD EFTER 2020

ALK er foran planen, der skal transformere selskabet, og topchef Carsten Hellmann ser et fremadstormende, profitabelt selskab forme sig fra 2021. (Side 13)

GN AUDIO VIL VÆRE STØRST

GN havde pæn vækst i årets tredje kvartal. Den var primært drevet af GN Audio, der hastigt nærmer sig GN Hearing på omsætningssiden. (Side 16)

BAVARIAN NORDIC PÅ VEJ MOD PROFITABILITET

I 2020 er biotekvirksomheden Bavarian Nordic profitabel, hvis man alene ser på driftsresultatet før afskrivninger. (Side 20)

MAERSK GROWTH SKYDER PENGE I BRITISK STARTUP

A.P. Møller-Mærsks venturearm, Maersk Growth, fortsætter med at udvide sin portefølje og er nu medejer af logistik-startup, der hjælper modefirmaer. (Side 23)

BERLINGSKE BUSINESS

IVÆRKSÆTTERE SKAL IND I KAMPEN OM GRØNNE SATSNINGER

Superiværksætteren og tidligere minister Tommy Ahlers (V) er ikke i tvivl. Han vil kun fokusere på den grønne omstilling. (Forside, side 4-5)

VÆKSTRAKET LØFTER UVENTET DANSK ØKONOMI MED MILLIARDER

Nye tal viser, at økonomien var langt stærkere under Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode end hidtil antaget. Men spørgsmålet er, hvor meget det hjælper i danskernes hverdag. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ORDREBOGEN VARSLER VOLDSOM TRAVLHED FOR VESTAS I 2020

Vestas-topchef Henrik Andersen ser begejstret på fremtiden oven på torsdagens kvartalsregnskab, der sendte aktien op med 11 pct. (Forside, side 10)

ARLA PUMPER MILLIONER I MEJERI

I Sønderjylland fordobles kapaciteten på Branderup Mejeri, som dermed bliver en af Europas største mozzarellafabrikker. (Side 4)

NY GN-CHEF VIL FORSTÅ KUNDERNE BEDRE

Den nye GN-topchef starter på toppen af en stærk vækst i høreapparatforretningen. Nu bliver hendes opgave at fastholde momentum i et marked med prispres. (Side 10)

ØRSTED NEDJUSTERER UDEN AT NEDJUSTERE

Ørsted-topchef Henrik Poulsen har brug for at sende et stærkt signal til sine ejere, medarbejdere og konkurrenter for at bevare Ørsteds konkurrencekraft i fremtidens vindauktioner og evnen til at transformere sig igen. (Side 14)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile