Fredagens avisuddrag med Mercedes, nytårstale og OW Bunker

Udgivet den 02-01-2015  |  kl. 07:19  |  

BØRSEN

MERCEDES OPRUSTER TIL DANSK MINIBILKRIG

Mercedes-Benz ønsker at slå Audi og BMW af banen på det danske minibilmarked. Mercedes ønsker at overtage Audis plads som danskernes foretrukne premiumbilmærke. Audi sælger dog 2000 flere biler pr. år end Mercedes. Salget af Mercedess kompaktbiler er steget 380 pct. siden 2011. (Forside og side 6-7)

FISKEKAMERA EN GLOBAL SUCCES PÅ BARE HALVANDEN MÅNED

Water Wolf, et undervandskamera til lystfiskere, er udviklet på Refshaleøen i København. 20.000 kameraer er allerede solgt efter blot halvanden måned på markedet - og salget er globalt. Kameraet fremstilles hos flere underleverandører i Kina efter præcise instrukser fra Danmark. (Forside og side 10)

SUCCES MED BAKTERIEDRÆBER TIL KYLLINGER

70 mio. kr. og otte år har Force Technology brugt på at udvikle en maskine, som slår overfladebakterier i kyllinger ihjel. Maskinen opvarmer kyllingerne til 90 grader i 1,2 sekunder for at slå overfladebakterien campylobacter ihjel. Bakterien giver 44.000 dansker diarré, og Force Technology har allerede installeret den første store ordre. (Forside og side 12)

FORSVARSINDUSTRIEN NÆRER FORHÅBNINGER TIL 2015

Forsvaret tvinges pga. sparekrav til at forsøge sig med udlicitering. Det kreerer håb om kontrakter i forsvarsindustrien. I løbet af 2015 træffer forsvaret beslutning om indkøb af nye kanoner til artilleriet, pansrede mandskabsvogne og nye kampfly. For den hjemlige forsvarsindustri er der kontrakter i spil på servicering og vedligeholdelse af de nye indkøb. (Side 14-15)

NYTÅRSTALE: THORNING LOVER NYE LETTELSER TIL ERHVERVSLIVET

For at få gang i væksten vil regeringen komme med nye forslag til at understøtte virksomhedernes konkurrenceevne. Det var budskabet i statsminister Heller Thorning-Schmidts nytårstale. Statsministeren undlod dog at komme med en tidsramme eller konkrete forslag, som skal sætte skub i væksten. (Side 18-19)

BERLINGSKE BUSINESS

PARADOKS: VIRKSOMHEDER STRAFFES VED VARMEGENBRUG

Virksomheder bliver beskattet dobbelt, hvis de vil genbruge deres overskudsvarme frem for at fyre for gråspurvene. Det nuværende afgiftssystem kritiseres af eksperter, erhvervsliv og politikere, som mener, at det forhindrer virksomheder i grøn omstilling. (Forside og side 4-5)

NYT KÆMPEKRAV TIL OW BUNKER-LEDELSE

25 af Danmarks største institutionelle investorer har fremsendt et samlet krav på 803 mio. kr. til en række medlemmer af OW Bunkers ledelse, bestyrelse og mod kapitalonden Altor. Ifølge ATP dækker 25 investorer sig blot ind i forhold til mulig fremtidig forsikringsdækning. Beslutningen om erstatningssag er endnu ikke truffet. (Forside og side 9)

LYNGBY SKAL HUSE DANMARKS SVAR PÅ SILICON VALLEY

Der er fremskredne planer om at etablere et nyt område lige ved siden af Danmarks Tekniske Universitet. Området skal skabe vækst via et samarbejde mellem erhvervslivet, forskningsverdenen og iværksættermiljøet efter forbilledet fra Silicon Valley ved San Fransisco. (Side 14-15)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV & ØKONOMI

BILL GATES GÅR MED DANSKE BRILLER

Den danske brilleproducent Bellinger House fik vendt udviklingen og har nu med flere serier af briller succes. Hovedsædet er i Aarhus og brillerne eksporteres til 42 lande - bl.a. har virksomheden eget kontor i USA, og brillerne får opmærksomhed fra globale kendisser, som bruger brillerne. Bill Gates har netop bestilt 25 par briller. (Forside og side 6-7)

BYBOERE FÅR BILLIGERE BANKER

Bankerne vil koncentrere sig om at vinde byboernes gunst, hvilket betyder, at de får en billigere bank end kunder i landets yderområder. Bl.a. præsenterer realkreditkæmpen Nykredit i 2015 et nyt kundeprogram, som har til formål at kapre kunder i storbyerne, hvor Danske Bank, Nordea og Jyske Bank sidder på 75 pct. af kunderne. (Forside og side 4-5)

HEATHROW OVERHALES AF DUBAI LUFTHAVN

Verdens travleste internationale lufthavn er nu Dubai International Airport, hvis man måler på international trafik. Fra den 1. januar til den 22. december i 2014 var der 68,9 mio. passagerer. Hong Kongs lufthavn behandler mest luftfragt og målt på indenrigs-og udenrigstrafik er Atlanta International Airport i USA den travleste med over 95 mio. passagerer om året. (Forside og side 15)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år