Fredagens danske avisuddrag med TDC, B&O og Nordea

Udgivet den 20-06-2014  |  kl. 07:17  |  

BØRSEN:

OPSPARING TIL PENSION SKRUMPET MED 12 MIA.

En skatteændring ligger til grund for, at danskerne sparer markant mindre op til deres pension. Den ansvarlige minister fortryder nu, at han foretog ændringen. (Forside og side 6-7)

FUSION SPÆRRER FOR TDC'S OPKØBSPLANER

En forestående bølge af sammenlægninger i energibranchen spænder nu ben for TDC's opkøbsmuligerheder i Danmark. Sammenlægning af Seas-NVE's og NRGI's fibernet, gør det nemligt vanskeligere for TDC at få tilladelse fra myndighederne til opkøb. (Side 11)

JUNCKERS BUNDLINJE STYRTBLØDER

Det går skidt for trægulvsproducenten Juncker i Køge, og det kan mærkes hos kapitalfonden Axcel, der brænder inde med virksomheden. Udviklingen i Juncker byder på både tab, gæld og negativ vækst. (Side 8-9)

BERLINGSKE BUSINESS:

SKAT BESKYLDES FOR BØLLEMETODER PÅ BILOMRÅDET

Skat er nu udsat for skarp kritik for sin håndtering af de upopulære bilafgifter. Skat bruger trusler og ufine metoder til at få bilforhandlere til at makke ret, lyder kritikken. (Forside og side 6-7)

AFNOTERING AF DANSKE BØRSSELSKABER PÅ VEJ

En række selskaber er på vej til at forsvinde fra listen over børsnoterede selskaber i Danmark. Flere af dem, som Neurosearch og Dantherm, lever en hensygnende tilværelse på børsen med ringe værdisætning og lav handel. (Side 4-5)

B&O GÅR EFTER KVART MIA. I LYNSALG

Den ikoniske danske tv- og lyd-producent B&O vil hente en kvart mia. hjem fra investorerne i et lynsalg af aktier. Den nye saltvandsindsprøjtning af midler skal sætte yderligere skub i væksten B&O. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV & ØKONOMI:

SMÅBANKER PÅ FISKETUR EFTER PENSIONSKUNDER

En række små og mellemstore lokalt forankrede danske banker byder nu ind i kampen om de attraktive danske pensionskunder. Det øger konkurrencepresset i en branche der i forvejen er presset af svigtende indtjening på ind- og udlån. (Forside og side 4-5)

FØTEX GÅR IND I KAMPEN OM LOKALE FØDEVARER

Tendensen med mere lokal kolorit på supermarkedernes hylder fortsætter ufortrødent i disse dage, senest med Føtex' samarbejde med virksomhederne Go'local og Dansk Cater. Coop er klar med et nyt madkoncept som modsvar. (Side 2)

ANSATTE UNDSIGER NORDEA

Den anspændte atmosfære mellem Nordeas ansatte og ledelse spidser til. Senest har storbankens ansatte, gennem de bankansattes fagforening, valgt ikke længere at være med til danne bankens CSR-politik, grundet manglende tillid til ledelsen. (Side 7)

NY KAPITAL SKAL SPARKE GANG I SALGET FOR B&O

B&O vil hente et stort tre-cifret millionbeløb blandt de professionelle investorer i et lynsalg. De mange nye millioner i kapital skal bruges til at sparke yderligere gang i salget i designikonet. (Side 8-9)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier