Fredagens internationale avisuddrag med Dell, IMF og Uber
FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):
DELL PÅ UDKIG EFTER 40 MIA. DOLLAR TIL STOROPKØB
Den amerikanske it-gigant Dell er gået i gang med at søge finansiering til, hvad der kan blive den største virksomhedsovertagelse nogensinde i technogi-branchen, nemlig overtagelsen af EMC. Således skulle computer-producenten have snakket med blandt andre J.P Morgan og Barclays om en finansieringsaftale i størrelsesordenen 40 mia. dollar. (DELL SEEKS $40BN IN FINANCING TO BUY EMC)
TESLA-GRUNDLÆGGER LANGER UD EFTER APPLE'S BIL-AMBITIONER
Grundlæggeren bag elbil-producenten Tesla, Elon Musk, langer, i et interview med den tyske avis Handelsblatt, hårdt ud efter Apple's planer om at producere biler. Han afslører blandt andet, at de hos Tesla kalder Apple for Teslas gravplads, da hvis medarbejderen ikke kan klare sig hos Tesla, står Apple klar til at samle vedkommende op. (ELON MUSK LASHES OUT AT APPLE'S CAR AMBITIONS)
IMF'S LAGARDE ÅBNER OP FOR NY TØRN
Direktøren for den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, åbner nu døren for en ny femårig periode som frontfigur i den magtfulde organisation. På IMF's årlige møde, der i år finder sted i Peru, fortalte hun således reportere, at hun sagtens kunne forestille sig at blive på posten, men at det ikke var hendes afgørelse. (CHRISTINE LAGARDE OPEN TO SECOND TERM AS IMF CHIEF)
WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):
DATA-TYVERI HOS UBER KAN MULIGVIS SPORES TIL KONKURRENT
En undersøgelse, der skal klargøre, hvem der sidste år hackede den amerikanske taxa-service Uber, begynder nu at lede i retning af den konkurrerende taxa-service Lyft Inc. Indikationer tyder således på, at den ulovlige data-indtrængning kan stamme fra en chef hos Lyft Inc, der dog afviser alle anklager. (UBER'S PROBE OF DATA BREACH FOCUSES ON LYFT EXECUTIVE)
PENGEMANGEL RAMMER NORDKOREAS ELITE
Kinas økonomiske problemer og en nedtur i kulpriserne har taget hårdt på Nordkoreas reserve af udenlandsk valuta, hvilket truer den ekstravagante livsstil for den lille elite, som diktatoren Kim Jong Un ellers er så afhængig af. Scenariet efterlader lederen sårbar, lyder det fra ekspert. (CASH CRUNCH HITS NORTH KOREA'S ELITE)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):
TWITTER GØR KUR TIL VIRKSOMHEDER
Den genudnævnte direktør for det sociale netværk Twitter, Jack Dorsey, har længe talt om, hvordan netværket skal gøres mere brugervenligt men uden at adresserer, hvordan virksomheden skal tjene flere penge. På en event i New York slog Dorsey for første gang et slag for virksomhedens kommercielle produkter, der primært drejer sig om reklame, ved at kalde Twitter for det hurtigste netværk i verden, når begivenhederne foregår. (TWITTER RENEWS EFFORTS TO COURT ADVERTISERS)
THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):
TÆNKETANK: ANONYME CV SKAL GIVE FLERE MUSLIMER TOPJOB
Ifølge en ny rapport fra den britiske tænketank Demos, bør den britiske regering, gennemfører lovgivning, der gør jobansøgninger anonyme, hvis flere britiske muslimer skal få høje stillinger i erhvervslivet, hvor de er stærkt underrepræsenteret. (ANONYMISE CVS TO GET MORE BRITISH MUSLIMS IN TOP JOBS, SAYS THINKTANK)
VERDENS UNGE STADIG I JOBPROBLEMER
Verdens ungdomsarbejdsløshed er stadig på et højere niveau end før finanskrisen. Den internationale arbejderorganisation (ILO), der er under FN, mener på baggrund deraf, at den unge generation er blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt af efterdønningerne fra finanskrisen og efterlyser mere efteruddannelse og oplæring. (WORLD'S YOUNG JOBSEEKERS STILL STRUGGLING, SAYS ILO)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):
AB INBEV MERE FJENDTLIGE I OPKØBSFORSØGET AF SABMILLER
Indtil videre har stemningen været ganske god omkring, hvad der kan blive det største bryggeri-opkøb nogensinde, hvis Sabmillers aktionærer accepterer AB Inbevs gigantbud på bryggerigiganten. Direktøren for den købende part kølner dog nu stemningen en anelse, og kritiserer i en adressering til aktionærerne i Sabmiller, Sabmillers bestyrelse for at frustrere processen, hvilket muligvis kan lade muligheden gå tabt. (AB INBEV GOES 'HOSTILE LITE' IN PURSUIT OF SABMILLER)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›