Fredagens internationale avisuddrag med Fat Cat, Meghan-mani og olie
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
APPLE-ALARM TÆNDER FRYGT FOR DEN GLOBALE ØKONOMI
Apples uventede advarsel om et svagt kinesisk salg har pustet til nervøsitet over sundheden i den globale økonomi og rystet de finansielle markeder. Flere markedsdeltagere venter nu, at Federal Reserve vil være mere tilbøjelig til at sænke renten end at hæve den i 2019. (APPLE WARNING BELL TRIGGERS FEARS FOR GLOBAL ECONOMY)
KINA BEKRÆFTER HANDELSSAMTALER MED USA MIDT I STIGENDE DIPLOMATISKE SPÆNDINGER
Kinesiske embedsmænd skal møde deres amerikanske kolleger for at diskutere samhandel. Det sker i Beijing 7. og 8. januar i et forsøg på gøre fremskridt, efter de to lande aftalte en tre måneder lang våbenhvile i handelskrigen. (CHINA CONFIRMS US TRADE TALKS AMID RISING DIPLOMATIC TENSIONS)
NYT LYS PÅ FOTOSYNTESE FÅR HÅBET OM GRØN REVOLUTION TIL AT VOKSE
Amerikanske forskere har nået en milepæl på vejen til, hvad de mener, vil være den næste revolution indenfor landbrug. Ved at gøre fotosyntesen mere effektiv vil væksten i afgrøderne stige markant. (NEW LIGHT ON PHOTOSYNTHESIS RAISES HOPE OF A NEW GREEN REVOLUTION)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
DELTAS FORVENTNINGSBESKÆRING PUSTER TIL LUFTFARTSUDSALG
Delta Air Lines meddelte torsdag, at billetindtægterne ikke steg så meget som ventet i løbet af juleferiesæsonen. Det giver nu bekymringer for, at store luftfartsselskaber kommer til at kæmpe for overskuddet, da lavere brændstofpriser får kunderne til at forvente billigere rejser. (DELTA CUTS REVENUE FORECAST, SPARKING AIRLINE SELLOFF)
DEMOKRATERNE OVERTAGER REPRÆSENTANTERNES HUS MIDT I NEDLUKNING
Den nye formand for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, står i spidsen for en række forslag til et nyt budget med henblik på at afslutte den delvise nedlukning af regeringsapparatet. Forslagene har dog ringe chance for at passere Senatet, som republikanerne har kontrollen over. (DEMOCRATS TAKE HOUSE AMID STANDOFF)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
DEMOKRATERNE TAGER MAGTEN IGEN
Nancy Pelosi, Demokraternes nye formand for Senatet, vender tilbage med forslag om at ende nedlukningen af dele af den amerikanske administration. (DEMOCRATS RECLAIM POWER)
POLITIET FORSTÆRKER INDSATS I NORDIRLAND I TILFÆLDE AF NO-BREXIT-AFTALE
Næsten 1000 politibetjente fra England og Skotland er begyndt at træne til eventuelle grænseproblemer i Nordirland i tilfælde af, at Storbritannien ikke får en aftale med EU om brexit. (POLICE REINFORCEMENTS FOR NORTHERN IRELAND IN CASE OF NO-DEAL BREXIT)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)
BREXIT-MÅLING: FLEST KONSERVATIVE VÆLGER "NO DEAL" OVER THERESA MAY'S PLAN
Theresa Mays håb om at overtale de konservative parlamentsmedlemmer til at bakke op om hendes brexit-aftale har fået et knæk, efter en meningsmåling blandt partiets medlemmer viser, at mere end halvdelen foretrækker at forlade EU uden en aftale. (BREXIT POLL: MOST TORY MEMBERS WOULD CHOOSE 'NO DEAL' OVER THERESA MAY'S PLAN)
MEGHAN MARKLE MANI FÅR AMERIKANERE TIL AT STÅ I KØ FOR AT LÆRE ETIKETTE
Amerikansk Meghan Markels ægteskab med prins Harry får nu amerikanerne til at stå i kø for at lære etikette. Myka Meier underviser i essensen af "The Duchess Slant" - en stil, hun betegner som elegance. ('MEGHAN MARKLE MANIA' SPARKS SURGE IN DEMAND FOR ETIQUETTE LESSONS ACROSS THE US)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
FAT CAT FRIDAY: FTSE 100-TOPCHEFER TJENER 133 GANGE MERE END EN GENNEMSNITS ANSAT
Fra og med i dag har den gennemsnitlige chef i et selskab i FTSE 100-indekset tjent, hvad der svarer til en årsindkomst for en almindelig ansat i Storbritannien. Beregningerne markerer "Fat Cat Friday" og er lavet af tænketanken High Pay Centre og Chartered Institute of Personnel and Development. (FAT CAT FRIDAY: FTSE 100 EXECUTIVES EARN 133 TIMES MORE THAN AVERAGE UK WORKER)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)
INTERNETLEVERANDØRER TVINGES TIL AT ADVARE MOD SPILLEVIRKSOMHEDER
Siden nytår har en ny lov betyder ændringer for spillevirksomhederne. Men en uventet sektor er berørt, nemlig internetudbyderne. "Det er dårligt på stort set alle måder", siger Jon Karlung, administrerende direktør for Bahnhof. (INTERNETLEVERANTÖRER TVINGAS VARNA FÖR SPELBOLAG - 'GENOMDÅLIGT')
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
OLIEPRISEN ER OVER 56 DOLLAR
Olieprisen holder sig over 56 dollar per tønde fredag efter at være steget i løbet af torsdag. Amerikanske lagre af råolie faldt med 4,5 mio. tønder i ugen, der sluttede med den 28. december ifølge American Petroleum Intitutes (API), skriver TDN Direkt. Jo mindre olie i lagrene, jo mindre er udbuddet, hvilket normalt betyder højere priser. (OLJEPRIS OVER 56 DOLLAR)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›