Fredagens internationale avisuddrag med gældsloft, Irland og naturgas

Udgivet den 08-10-2021  |  kl. 08:20  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

LEDERE I SENATET NÅR TIL ENIGHED OM MIDLERTIDIGT LØFT AF GÆLDSLOFT

Senatet i USA er efter den seneste tids hektiske forhandlinger nået til enighed om et midlertidigt løft af gældsloftet, der gælder frem til den 3. december. (SENATE REACHES DEAL ON SHORT-TEAM EXTENSION OF US DEBT CEILING)

IRLAND SIGER JA TIL MINIMUMSBESKATNING AF SELSKABER PÅ 15 PCT

Irland har tilsluttet sig gruppen af lande, der vil indføre en global minimumsbeskatning af selskaber på 15 pct. Dermed siger landet farvel til 2 mia. euro om året efter i flere år at være foretrukket blandt internationale selskaber. (IRELAND SIGNS UP TO GLOBAL CORPORATE TAX DEAL)

EUROPA SØGER RÅD FRA USA I UDPEGELSE AF IMF-CHEF

Der kan være en ny chef på vej i Den Internationale Valutafond, efter at Kristalina Georgievas er blevet anklaget for uetisk opførsel i sin tid i Verdensbanken. Frankrig ventes at bakke op, mens det øvrige Europa afventer melding fra USA. (GEORGIEVA'S IMF FUTURE IN THE BALANCE AS EUROPE TURNS TO US FOR CLUES)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

GÆLDSLOFTSLOV GÅR IGENNEM I SENATET

En aftale indgået mellem demokraterne og republikanerne om at øge gældsloftet med 480 mia. dollar er blevet stemt igennem Senatet. Aftalen løber dog kun til december, hvorefter der skal forhandles igen. (DEBT-LIMIT BILL PASSES SENATE, HEADS TO HOUSE)

NATURGAS MANGEL STARTER KAMP FOR RESSOURCER INDEN VINTER

Forsyningerne kan ikke følge med efterspørgslen, og det har medført budkrig om leverancerne af naturgas. Specielt Storbritannien, Spanien og Holland, der har nedbragt deres antal af kulkraftværker, er sårbare. (NATURAL-GAS SHORTAGE SETS OFF SCRAMBLE AHEAD OF WINTER)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

TESLA FLYTTER HOVEDKVARTER TIL AUSTIN I TEXAS

Elbilproducenten flytter sit hovedkvarter til Austin i Texas og væk fra Californien grundet høje boligpriser, der presser Tesla-ansatte til at pendle langt for at komme på arbejde. Det annoncerede ejeren, Elon Musk, til virksomhedens generalforsamling torsdag. Han fortalte også, at Texas-fabrikken, som ligger i nærheden af Austin og vil producere Teslas Cybertruck, ligger få minutter fra centrum og fra en lufthavn.

(TESLA WILL MOVE ITS HEADQUARTERS TO AUSTIN, TEXAS, IN BLOW TO CALIFORNIA)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

SENATET HÆVER GÆLDSLOFT FREM TIL 3. DECEMBER

Senatet i USA er efter længere tids forhandlinger nået til enighed om at hæve gældsloftet midlertidigt frem til den 3. december med 480 mia. dollar. (SENATE APPROVES SHORT-TEAM DEAL TO RAISE DEBT CEILING AND AVERT ECONOMIC CRISIS)

UK: TANKSTATIONER VIL HAVE VEDVARENDE BRÆNDSTOFKRISE EFTERFORSKET

Brancheorganisationen for britiske benzinforhandlere kræver en undersøgelse af den fortsatte brændstofkrise i Storbritannien for at sikre, at en tilsvarende krise ikke sker igen. (PETROL RETAILERS CALL FOR INQUIRY INTO FUEL CRISIS AS PROBLEMS CONTINUE)

ØGET RISIKO FOR STRØMSVIGT I STORBRITANNIEN

Risikoen for strømsvigt på fabrikker og i de britiske hjem er øget, advarer energiselskabet National Grid. Flere industriledere frygter, at energikrisen kan lægge en dæmper på energiproduktionen. (RISK OF UK POWER CUTS THIS WINTER HAS INCREASED, SAYS NATIONAL GRID)

BANK OF ENGLAND-CHEF VARSLER VEDVARENDE HØJERE INFLATION I 2022

Chefen for den britiske centralbank, Bank of England, advarer om, at de høje forbrugerpriser kan hænge ved i længere tid end tidligere ventet. Huw Pill venter, at inflationen vil vare ved i 2022 som følge af varemangel og stigende energipriser. (BANK OF ENGLAND CHIEF ECONOMIST WARNS HIGH INFLATION RATES MAY PERSIST IN 2022)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

HUSPRISER I STØRSTE STIGNING I 14 ÅR

Boligpriserne steg i september med deres hurtigste månedlige tempo siden 2007, op mod at fritagelsesperioden for stempelafgifter sluttede, og folk, der brugte mere tid derhjemme, fortsatte med at lede efter større ejendomme. Gennemsnitsprisen på et hus steg med mere 4400 pund i Storbritannien i sidste måned, hvilket skubbede den op på rekordhøje 267.587 pund. Den månedlige vækst på 1,7 pct. var den stærkeste set siden februar 2007. Efter tre måneders faldende priser blev den årlige boligprisinflation skubbet op til 7,4 procent. (HOUSE PRICES RISE AT FASTEST PACE FOR 14 YEARS)

THE INDEPENDENT (WWW.INEDPENDENT.CO.UK)

FRYGT FOR QUALITY STREET KNAPHED TIL JUL EFTER NESTLE RAMMES AF FORSYNINGSKRISE

Nestle er ramt på forsyningen af råvarer og arbejdskraft, ligesom koncernen sammen med resten af Storbritannien påvirkes af manglen på chauffører. Koncernen frygter, at den får svært ved at følge med, når efterspørgslen stiger til jul. (FEARS OF QUALITY STREET SHORTAGE AT CHRISTMAS AS NESTLE HIT BY SUPPLY CHAIN CRISIS)

BRITISK ERHVERVSMINISTER UDTALER: INGEN REDNINGSAKTIONER AF KONKURSTRUEDE ENERGISELSKABER

På trods af problemer med energiforsyningen i Storbritannien vil den britiske energi-, erhvervs- og industriminister, Kwasi Kwarteng, ikke redde energiselskaber fra konkurs. I forlængelse af det venter han, at der vil være flere aktører, som bliver tvunget til at forlade markedet. (NO BAILOUTS FOR ENERGY COMPANIES DESPITE LIKELIHOOD OF MORE FAILURES, SAYS BUSINESS SECRETARY)

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde
09:31 Aktier/åbning: Mærsks opjustering bliver mødt med skuldertræk hos investorerne
09:25 Demant og GN sendes i hver sin retning efter indledt dækning hos Goldman
09:01 Obligationer/åbning: Renteopturen fortsætter efter øgede forventninger til Trump-sejr
08:45 Mærsks opjustering kvitteres med løftet kursmål hos fransk børshus
08:33 Mærsk spås stigning på 4 pct. af DNB efter nye tal
08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan trække op i eliteindeks efter opjustering
08:16 Tysk softwaregigant opjusterer: Lukrativ cloud-forretning bliver ved med at levere
08:06 Råvarer: Oliepriserne falder da bekymring for Kinas efterspørgsel tynger markedet
07:51 Leo Pharma snupper IR-chef fra Danske Bank før mulig børsnotering
07:45 Norsk storbank ser større efterspørgsel på lån og tjener bedre end ventet
07:26 Embla Medical ser frem mod udvidet dækning i USA efter stærkt tredje kvartal
07:20 Obligationer/tendens: Rentestigning i sigte forud for taler fra ECB-direktører
07:10 Logitech løfter forventninger efter stigende efterspørgsel
06:42 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:35 Mærsks asistiske konkurrenter stiger tirsdag efter opjustering
06:34 Først til 4000? Nvidia er favorit i kampen om næste milepæl
06:34 Mærsk opjusterer for milliarder: Strejke, uro og købelyst holder hånden under fragtpriser
06:32 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:32 Valuta: Stigende renter presser dollar til stærkeste niveau i to en halv måned