Fredagens internationale avisuddrag med Huawei, Visa og Storbritannien

Udgivet den 28-12-2018  |  kl. 08:12  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

RUSSISK-FINSK ATOMKRAFTVÆRK UDSKYDES MED FIRE ÅR

Atomkraftindustrien har lidt sit seneste nederlag i Europa, efter at den russiske statsejede atomkraftvirksomhed Rosatom og et konsortium af en gruppe energi- og industrivirksomheder har udskudt startdatoen på et projekt i Finland med fire år. (FINNISH-RUSSIAN NUCLEAR PLANT DELAYED BY FOUR YEARS)

HUAWEI FORVENTER STÆRK VÆKST PÅ TRODS AF 'UNFAIR BEHANDLING'

Det kinesiske teleselskab Huawei forventer at rapportere en 21 pct. stigning i omsætningen til 109 mia. dollar i 2018. Fremgangen kommer på trods af anholdelsen af finansdirektøren Meng Wanzhou, hvilket det kinesiske selskab omtaler som "utrolig unfair behandling". (HUAWEI PROMISES STRONG GROWTH AND HITS OUT AT 'UNFAIR TREATMENT')

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

TIDLIGERE AMERICAN EXPRESS-TOPCHEF FORLADER IBM OG P&G-BESTYRELSERNE

Kenneth Chenault, der er tidligere bestyrelsesformand og topchef hos American Express, forlader næste år sine bestyrelsesposter hos IBM og P&G. Det sker, et år efter at Chenault trådte ind i bestyrelserne hos både Facebook og Airbnb. (FORMER AMEX BOSS CHENAULT LEAVING IBM, P&G BOARDS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

UK: HVIDE FÅR 3,2 MIA. PUND MERE I LØN

Sorte, asiatiske og etniske minoritetsansatte i Storbritannien får årligt 3,2 mia. pund mindre i løn sammenlignet med hvide kollegaer, der udfører det samme job, viser et nyt studie. (3,2BN POUND UK PAY GAP FOR BLACK, ASIAN AND ETHNIC MINORITY WORKERS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

NORSK SELSKAB VIL PRESSE AKTIONÆRER TIL AT SÆLGE OLIEAKTIER

Det norske selskab DNO, der står bag en plan om at overtage kontrollen af Nordsø-olieselskabet Faroe Petroleum, har truet med at droppe sine overtagelsesplaner, hvis Faroes aktionærer ikke siger ja til deres tilbud om 152 pund per aktie inden næste uge. (NORWEGIAN OIL PREDATOR THREATENS TO DROP FAROE TAKEOVER PLANS)

BRITISKE ERHVERVSLEDERE HAR DALENDE TILLID TIL ØKONOMIEN

Tilliden til økonomien blandt britiske virksomhedsledere er nået til sit laveste niveau i mere end 18 måneder, efter at Storbritanniens afsked med EU har nærmet sig, viser et studie fra Institute of Directors. (CONFIDENCE IN ECONOMY SLUMPS AS BUSINESS LEADERS VIEW BREXIT DEADLOCK 'WITH TREPIDATION')

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

VISA BYDER PÅ BRITISK BETALINGSSELSKAB

Betalingsgiganten Visa er kommet med et 198 mio. pund stort bud på det britiske betalingsselskab Earthport. Earthport-aktien steg efterfølgende med 270 pct., efter at buddet blev annonceret på London Stock Exchange. (VISA TO BUY BRITISH PAYMENTS FIRM EARTHPORT FOR 198M POUND)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

HØJESTE SVENSKE ELPRISER I OTTE ÅR

De svenske elpriser var 40 pct. højere i 2018 end året før og de i højeste i otte år, viser ny statistik. Meget tyder på, at prisstigningerne er kommet for at blive. (ÅRETS ELPRISER HÖGSTA PÅ ÅTTA ÅR - KOMMER ATT FORTSÄTTA STIGA)

SVERIGES BOLIGPRISER FORTSÆTTER NEGATIV UDVIKLING

Sverige har gennemgået den længste periode med negativ udvikling på boligmarkedet siden finanskrisen i 2008. (BOPRISNEDGÅNGEN DEN LÄNGSTE SEDAN FINANSKRISEN)

/ritzau/FINANS

Agnes Tingstrøm Klinken

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

18:00 Europa/lukning: Krigsbekymringer gav fald for tredje dag på stribe for Stoxx 600
17:36 Californien siger med massivt flertal "ja tak" til havvind
17:09 Tirsdagens aktier: Revanche til Novo begrænsede C25-fald
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på forøget krigsfrygt
15:59 Matas' finansdirektør køber aktier for en lille mio. kr.
15:42 USA/åbning: Walmart og Super Micro går mod strømmen i bekymret marked
15:35 Tysk våbenproducent venter stærk efterspørgsel fremover og dobbelt op på salget
15:04 Britiske Mulberry fyrer på hovedkontoret i håb om at vende skuden
14:37 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 7,3 pct. til 1627 point
14:35 USA: Påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser lander under det ventede i oktober
14:31 USA/tendens: Walmart og Super Micro ser ud til at trodse krigsbekymret børsstart
13:59 12 firmaer prækvalificeret til at kunne deltage i fransk havvindmølleudbud
13:51 Europa/aktier: Frygt for øgede geopolitiske spændinger sender aktierne i dybet
13:17 Walmart opjusterer forventningerne og stiger i formarkedet
12:35 DNB hæver sit afkastmål forud for kapitalmarkedsdag
11:49 Novo ser fortsat stor appetit på vægttabsmidler i USA, konstaterer britisk storbank
11:34 Nilfisk får skåret kursmålet til 140 kr. fra 160 kr. hos Carnegie
11:33 UBS ser godt potentiale i britiske aktier og svagt momentum hos de europæiske
11:30 Vestjysk Bank øger forretningsomfanget og tilbagefører nedskrivninger
11:27 Obligationer/middag: Øgede geopolitiske spændinger sender renten ned