Fredagens internationale avisuddrag med Tesla, IMF og Deutsche Bank

Udgivet den 20-04-2018  |  kl. 07:59  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

USA VIL ERKLÆRE ØKONOMISK NØDSITUATION FOR AT HINDRE KINESISKE INVESTERINGER

Den amerikanske regering overvejer at erklære en national økonomisk nødsituation, så den kan indføre nye restriktioner på kinesiske investeringer. Det bekræfter det amerikanske finansministerium. (US CONSIDERS EMERGENCY CURBS ON CHINESE TECH INVESTMENT)

JAPANSKE KAPITALFONDE SER STØRSTE UDSTRØMNING SIDEN 2001

Japanske kapitalfonde har oplevet deres største nettoudstrømning på en enkelt uge siden 2001, da investorer har trukket mere end 5 mia. dollar (30,2 mia. kr.) ud af fondene og i stedet investeret i aktier på vækstmarkeder og i risikobetonede obligationer. (JAPANESE EQUITY FUNDS SUFFER WORST OUTFLOW IN 17 YEARS)

OLIEPRISERNE PÅ SIT HØJESTE SIDEN 2014

Oliepriserne steg torsdag til 75 dollar (452,6 kr.) per tønde, hvilket er den højeste pris per tønde siden 2014. (OIL CLIMBS TOWARDS $75 A BARREL TO REACH HIGHEST POINT SINCE 2014)

WELLS FARGO STÅR TIL BØDE PÅ 6 MIA. KR.

De amerikanske myndigheder forbereder at udstede en bøde på 1 mia. dollar (6 mia. kr.) til banken Wells Fargo, blandt andet på grund af bankens tvivlsomme salg af bilforsikringer. (US REGULATORS TO HIT WELLS FARGO WITH $1BN FINE)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

QUALCOMM OPSIGER OMKRING 1500 MEDARBEJDERE

Chipproducenten Qualcomm vil skære ned med 1 mia. dollar (6 mia. dollar) i sine udgifter og opsiger derfor 4,4 pct. af sin arbejdsstyrke, eller omkring 1500 medarbejdere i alt. (QUALCOMM JOB CUTS TOTAL 4.4% OF WORKFORCE SO FAR)

FALD I PHILIP MORRIS-AKTIE SKABER KÆDEREAKTION PÅ TOBAKSMARKEDET

Tobaksfirmaers aktier faldt torsdag, efter at Philip Morris International oplevede et aktiefald på 16 pct., efter firmaet offentliggjorde, at blandt andet salget af cigaretter var faldet mere end forventet. (PHILIP MORRIS STOCK SEES WORST DAY IN A DECADE ON DECLINING CIGARETTE VOLUME)

AT&T-DIREKTØR FORSVARER OPKØB AF TIME WARNER MOD ANTITRUST-ANKLAGER

AT&T's administrerende direktør, Randall Stephenson, sagde torsdag, i sit forsvar mod regeringens antitrust-anklager mod hans selskabs opkøb af Time Warner, at anklagerne mod selskabet er absurde og afviste samtidig alle argumenter fremlagt af regeringen. (AT&T CHIEF HITS FOES OF TIME WARNER DEAL)

MATTEL FÅR NY ADMINISTRERENDE DIREKTØR

Legetøjsproducenten Mattel udskifter sin administrerende direktør, Margo Georgiadis, efter et år i jobbet med Ynon Kreiz, som et led i producentens søgen efter en direktør, der kan stoppe selskabets fireårige salgsnedgang. (MATTEL NAMES NEW CEO AS IT SEEKS ANSWER TO SALES SLUMP)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

WPP SKALTJEKKE OM LOVE ER BLEVET BRUDT I FORBINDELSE MED MANGLENDE DELING AF INSIDERINFORMATION

Det britiske finanstilsyn har bedt markedsføringsbureauet WPP om at tjekke, om selskabet har levet op til kravene om fremlæggelse og gennemsigtighed, i sagen om Sir Martin Sorells påståede misbrug af selskabsmidler. (WPP CONTACTED BY FCA TO CHECK IF IT IS IN BREACH OF LAWS)

TESLA-FABRIK SKAL UNDERSØGES FOR BRUD PÅ ARBEJDSSIKKERHEDEN

En af Teslas fabrikker i Californien skal efterforskes af amerikanske sikkerhedsmyndigheder, efter at nyhedsmediet Reveal har skrevet, at Tesla har undladt at rapportere om alvorlige arbejdsskader, for at få sikkerhedsrapporterne til at se bedre ud end de virkelig er. (TESLA FACTORY TO BE INVESTIGATED OVER SAFETY CONCERNS)

IMF-DIREKTØR VIL HAVE FLERE KONKURRENTER TIL DE AMERIKANSKE TECH-GIGANTER

Den Internationale Valutafonds direktør, Christine Lagarde, er bekymret over, at markederne kontrolleres af få amerikanske teknologigiganter, og hun opfordrer derfor til mere konkurrence i industrien, for at beskytte de enkelte økonomier og individer. (MARKET POWER WIELDED BY US TECH GIANTS CONCERNS IMF CHIEF)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

MANGFOLDIGHEDEN MANGLER I BRITISKE VELGØRENHEDSORGANISATIONERS BESTYRELSER

Ifølge en ny undersøgelse fra Inclusive Boards, er bestyrelserne i det britiske velgørenhedsorganisationer endnu mindre mangfoldige end FTSE-100 virksomhederne. (CHARITIES' BOARDS LESS DIVERSE THAN THOSE AT FTSE100 FIRMS, RESEARCH FINDS)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

DEUTSCHE BANKS NORDISKE CHEF SER POSITIVT PÅ INVESTERINGSKLIMAET

Chefen for Deutsche Banks nordiske afdeling, Jan Olsson, er positiv over for investeringsklimaet fremover, efter at det globale transaktionsmarked er steget med 67 pct. i første kvartal af 2018, i forhold til i fjor. (SUPERHETT KLIMAT FÖR FÖRETAGFSAFFÄRER)

/ritzau/FINANS

Marianne Kromann Hellesen

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant