Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
Den danske toneangivende statsrente rente steg som de toneangivende renter i det øvrige Europa fredag på ugens sidste handelsdag.
Fredag endte renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation i 2,11 pct., eller 6 basispoint højere end slutrenten mandag før jul. Renten svingede i det juletynde marked mellem knap 2,14 pct. og 2,08 pct. Der var stort set samme tendens i Tyskland og Frankrig ved dansk lukketid.
Rentemarkederne spejlede med den brede pensel udviklingen i den toneangivende amerikanske rente, der også toppede ved middagstid fredag. Stigningerne i juledagene, mens de danske og flertallet af de europæiske handlere holdt julepause, blev dermed fastholdt.
Dagens nøgletalskalender var tynd og bød kun på nye, foreløbige data for udviklingen i de amerikanske engroslagre i november. De faldt 0,2 pct. mod en ventet stigning på 0,1 pct. Det var dog ikke nok til at ændre på renten.
Man skal om på den anden side af nytår, for at få noget der kan rykke markedet.
Her lander blandt andet den næste amerikanske jobrapport, der dog ikke offentliggøres som sædvanlig den første fredag i måneden, men først den anden fredag i januar. Den ventes at vise en nyskabelse af job uden for landbrugssektoren på 153.000 i december mod 227.000 nye job måneden før.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Close❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1184
- næste ›