Fredagens obligationer: Renten tikkede roligt op

Udgivet den 19-07-2024  |  kl. 17:00  |  

Der herskede fredag ro på det danske obligationsmarked, hvor renten langsomt tikkede i vejret dagen igennem uden de store input udefra.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation endte i 2,43 pct., hvilket var 4 basispoint højere end torsdag.

Over hele ugen blev det til et fald på 2 basispoint fra fredagen inden.

Der var stort set ingen vigtige økonomiske data i kalenderen fredag, som handlerne skulle forholde sig til.

Den danske beskæftigelse viste et stort set uændret antal lønmodtagere i maj, mens de tyske producentpriser i juni aftog som ventet.

Kort før markedslukning gik den magtfulde chef for den amerikanske centralbaks afdeling i New York, John C. Williams, på talerstolen. Det var dog ikke noget, der nåede at få indvirkning på handlen i Danmark.

John C. Williams er et af de tungeste medlemmer af Federal Reserves renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), og medlemmet fra New York har på linje med centralbankens øverste chef, Jerome Powell, altid stemmeret, når udvalget træder sammen.

Renteudvalget holder næste møde 31. juli, hvilket betyder, at der er "blackout period", hvor ingen medlemmer må udtale sig, fra lørdag og frem til mødet.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:45 Årets aktier: Markante udsving til flere med Zealand i top og Vestas i bund
10:30 Ennogie får bekræftet sidste del tysk ordre på 2-5 mio. kr.
10:25 Obligationer/åbning: Renteløft i USA trækker danske rente med op
10:07 GN kæmper fortsat mod spekulanter: Usikkerhed om Enterprise og toldsatser lægger pres på
09:33 Aktier/åbning: Fortsat revanche til Novo i toppen af positivt indeks
08:50 Novos styrtdyk sidste fredag var en overreaktion mener amerikansk storbank
08:45 Jeudan reducerer renterisikoen: Vil måles på kernedriften
08:41 NKT tildelt to højspændingsprojekter under eksisterende rammeaftale
08:34 Råvarer: Oliepriserne er klar på ugentlig gevinst efter optimisme om kinesiske stimulanser
08:26 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for femte uge i træk