Fredagens obligationer: Ruslands raslen med sablen gav rentedyk

Udgivet den 25-04-2014  |  kl. 17:04  |  

I manglen på investeringsalternativer søgte investorerne fredag mod sikker havn i de nordeuropæiske statsobligationer, og det gav rentefald på de toneangivende papirer.

Der var ikke meget at rutte med fra nøgletalskalenderen, så i stedet var blikket rettet mod Ukraine, hvor vanskelighederne torsdag blev optrappet, da fem prorussiske separatister blev dræbt af ukrainske styrker. Det har fået spekulationerne om, at Rusland er på vej ind i Ukraine til igen at boble.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i 2023 endte med et fald på 2 basispoint til 1,52 pct. Set over ugen endte renten dog med en mindre stigning på 2 basispoint.

Morgenstundens nøgletal over det danske detailsalg formåede ikke at piske en stemning op på markedet. Detailsalget faldt med 0,1 og 0,4 pct. på henholdsvis måneds- og årsbasis i marts, men samtidig blev fremgangen i salget i februar oprevideret.

Ud over detailsalgsopgørelsen var det eneste væsentlige nøgletal i kalenderen fredag fra USA, hvorfra der midt på eftermiddagen blev serveret en statistik over tillidsindekset fra University of Michigan. Indekset overraskede positivt ved at stige til 84,1 fra 82,6 i den foreløbige opgørelse. Økonomerne havde ifølge estimater fra Bloomberg News blot ventet en stigning til 83,0, men trods den positive overraskelse, rokkede opgørelsen ikke synderligt ved rentebevægelserne.

I det øvrige Europa var billedet fra Danmark i øvrigt nærmest spejlet. De 10-årige renter i Nordeuropa noterede sig for de flestes vedkommende små rentefald, mens renterne i Portugal og Grækenland steg.

Dermed kom den græske rente atter over 6 pct., som den ellers kom et pænt stykke under, da Grækenland vendte tilbage til det åbne lånemarked for et par uger siden.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens