Freetrailer leverer bedste resultat nogensinde og stiller yderligere fremgang i udsigt

Udgivet den 30-09-2024  |  kl. 16:39  |  
Arkiv: Foto

Freetrailer har i regnskabsåret 2023/24 leveret selskabets bedste resultat i årets 20-årige historie, og der er udsigt til yderligere fremgang i det nye regnskabsår.

Det fremgår af årsregnskabet fra Freetrailer, der er præsenteret mandag eftermiddag.

Den positive udvikling i antallet af udlejninger forsatte i hele regnskabsåret og væksten i omsætningen blev på 41 pct. til 105,9 mio. kr.

I alle fire kvartaler leverede Freetrailer en vækst i omsætning på mere end 30 pct. kulminerende med fjerde med en vækst på 53,9 pct., hvilket langt overgik selskabets egne forventninger.

Driftsresultatet, EBITDA, blev øget til 19,2 mio. kr. fra 8,1 mio. kr. Resultatet før skat er øget med 176,2 pct. til 15,6 mio. kr., mens den frie pengestrøm blev på 17,5 mio. kr.

Ved udgangen af juni 2024 havde Freetrailer udlejning fra 1229 lokationer i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland fordelt på 151 partnere med samlet 4867 udlejningsenheder.

Det er en markant fremgang de seneste 12 måneder på 1241 enheder, skriver Freetrailer.

Freetrailer er kommet stærkt ind i regnskabsåret 2024/25 med en udlejningsrekord i juli på 154.760 udlejninger mod 114.041 udlejninger i juli 2023, udtaler topchef Nicolai Frisch Erichsen, der også henviser til en stigning i udlejninger på cirka 30 pct. i perioden juli til og med september sammenlignet med samme periode i 2023.

For regnskabsåret 2024/25 venter Freetrailer at nå en omsætning i niveauet 118-128 mio. kr. og en EBITDA-indtjening på 20-24 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Spotlight❯ 

Seneste nyheder

17:03 Fredagens obligationer: Renten listede lidt op efter nøgletal fra USA
16:30 Frustationer over høje leveomkostninger sender amerikansk tillidsindeks ned
16:05 Teslas "tandløse" bilpræsentation sender Lyft og Uber i omdrejninger
16:02 Nordea åbner for erstatning til kunder efter månedlangt it-angreb
15:47 USA/åbning: Banktrio belønnet for tal i surt marked - Tesla straffet for robottaxa
14:28 Ennogie må nedjustere forventningerne efter benspænd fra tyske projekter
14:05 USA/tendens: Regnskabssæson skudt i gang med positive tal fra banktrio
13:32 Europa/aktier: Lille plus - britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg
13:20 Wells Fargo hjulpet af højere gebyrer i tredje kvartal med vigende renteindtægter
12:15 GN's aktiekurs i laveste niveau i ti måneder efter ringe data på PC-leverancer
11:23 Obligationer/middag: Renten i stilstand frem mod amerikanske producentpriser
11:21 Volkswagens bilsalg svinder ind globalt: Kina er en sten i skoen
11:17 Aktier/middag: Tryg topper fladt marked efter flot tredje kvartal
10:09 Tesla slår bak efter imødeset præsentation af robottaxa
10:08 DFDS' fragtmængder og passagerantal steg i september
09:36 DSV får højere kursmål af Danske Bank efter kæmpe aktiesalg og opkøb
09:22 Mærsk må se på at det igen bliver billigere at få sejlet containere fra Shanghai
09:21 Grønne energiselskaber lover nye investeringer i Storbritannien
09:18 Aktier/åbning: Trygs rekordresultat trumfer Jyske Banks opjustering i grøn handelsstart
09:01 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer