Fusion mellem Telia og Telenor indgået - Ejerforholdet 60/40 i Telias favør
København--20. januar--NetPosten--Telia og Telenor danner nyt selskab, meddeler Telia onsdag middag.
Den norske kommunikationsminister, Odd Einar Dörum og den svenske erhvervsminister, Björn Rosengren, har onsdag indgået en hensigtserklæring med det formål at slå det statsejede svenske teleselskab, Telia sammen med sin norske pendant i et nyt selskab.
- Begge selskaber har nu nåe et punkt, hvor det er naturligt, at vurdere den fremtidige stilling på et marked med stadig voldsommere konkurrence. Hver for sig har Telia og Telenor opbygget en kompetence, der efterspørges over store dele af verden. Nu forstærker vi hvor kundefokus endnu mere. Sammen får vi den størrelse og styrke, der er nødvendig for at videreudvikle vor position, siger Arnfred Hofstad, bestyrelsesformand i Telenor, og Jan Stenberg, bestyrelsesformand i Telia i en fælles kommentar til fusionen.
Forslaget går ud på, at slå de to eksisterende selskaber sammen i ét selskab, der bliver hjemmehørende i Sverige og får hovedkontor i Stockholm. Den svenske stat kommer ved fusionen til at eje 60 pct. af det nye selskab, mens den norske stat kommer til at eje 40 pct. Balancen mellem parterne er tilgodeset ved at stemmeandelen er fordelt ligeligt således at ejerne får samme indflydelse. Fusionen er afhængig af godkendelse i begge landes parlamenter og i EU-Kommissionen. (NetPosten)