Går som varmt brød: Her er årets bedst sælgende uge på boligmarkedet

Udgivet den 17-07-2019  |  kl. 06:00  |  

 


Foto: Boligsiden

Hvilken uge på året syder boligmarkedet allermest? Sidste år tog uge 26 prisen som den bedst sælgende, og alt tyder på, at samme uge napper titlen igen i år.

I den sidste uge i juni måned blev der i alt handlet 2.235 boliger på det danske marked, hvilket gør den til den hidtil mest aktive i år. Salgstallet ligger omkring 100 salg over uge 26 sidste år.

"Ser vi på boligsalget henover de seneste tre år, er det få gange, vi har rundet 2.000 salg. Det er blot syvende gang i perioden, og samtidig ramte vi i uge 26 det højeste antal salg i år, så jeg tør godt allerede nu love, at den også bliver dette års bedst sælgende uge," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Årshjul på boligmarkedet

Boligsalget følger typisk de samme kurver henover året. Og foråret og ugerne op til sommerferien er en særdeles aktiv periode på boligmarkedet.

"Ser vi på, hvornår flest sætter boligen til salg, er der et klart mønster, hvor uge 12-15, som løber henover marts og april, bugner med nye boligannoncer på nettet og i ejendomsmæglernes vinduer," siger Birgit Daetz, og fortsætter:

"Køberne bruger gerne foråret og forsommeren på for alvor at kaste sig ud i boligjagten. De har måske allerede gjort sig tanker om, hvilken type bolig de går efter, og mange har været i banken og få en forhåndsgodkendelse på et lån. Når det er på plads, er det tid til at finkæmme markedet og tage ud og få set nogle huse eller lejligheder alt efter, hvad man søger. Og alt sammen kulminerer så typisk lige op til sommerferien, som man gerne vil bruge på at komme på plads i den nye bolig."

I juli måned begynder aktiviteten derimod at drosle ned. Både antallet af handler og nye salgsemner tager et dyk frem til, vi er omme på den anden side af sommeren.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år