G4S håber på snarlig OL-afklaring

Udgivet den 14-01-2013  |  kl. 11:59  |  

G4S forhandlinger med arrangørerne af OL i London, LOCOG, kører fortsat, oplyser vagt- og sikkerhedsselskabet til Ritzau Finans, efter at den britiske avis The Telegraph søndag skrev, at forhandlingerne omkring tabet på OL-kontrakten skulle være så godt som afsluttet.

Ifølge avisen er det blot et spørgsmål om kort tid, før selskabet selv vil bekræfte et resultat af forhandlingerne med LOCOG i sagen om G4S mangel på levering af sikkerhedsvagter til OL i London i sommer.

Men der mangler stadig lidt benarbejde, før en endelig aftale er på plads, lyder meldingen fra G4S selv.

- Forhandlingerne kører stadig, men vi håber, at der kommer en afklaring snart, siger Piers Zangana, pressetalsmand for G4S, til Ritzau Finans.

Allerede før jul skrev Sky News, at forhandlingerne var tæt på en aftale. Den gang oplyste unavngivne kilder til Sky, at en given aftale vil ende med at koste G4S mellem 55 og 70 mio. pund på OL-kontrakten, hvilket er mere end de 50 mio. pund, som G4S under hele forløbet har kalkuleret med at skulle betale. Ifølge The Telegraph kan regningen ende på mellem 50 og 100 mio. pund.

Sagen opstod, da G4S ikke formåede at levere tilstrækkeligt med sikkerhedspersonale til OL i sommer, hvorfor militæret og politiet over flere omgange måtte stille ekstra sikkerhedspersonale til rådighed.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding
09:20 Alm. Brand Group holder fast i ambitionerne for 2025
09:13 DFDS-topchef: Aktionærudlodning er ikke det primære fokus lige nu
09:02 Alm. Brand venter samlet udlodning i 2025 på 2,6 mia. kr.
08:59 Obligationer/åbning: Som ventet uændret rente på dag med fokus på taler og told
08:43 Ambu får løftet kursmål til 165 kr. fra 140 kr. hos DNB
08:20 Aktier/tendens: Udsigt til endnu en dag i grønt - DFDS ses i fokus og modvind
07:57 Ørsted får skrællet stor luns af kursmål efter nye milliardnedskrivninger
07:43 DFDS sænkes til "sælg" hos Nordea efter foreløbige tal, ny prognose og droppede mål
07:29 Råvarer: Små udsving mens der tolkes på Trumps nye politikker
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til stort set uændret rente - fokus på taler og told
07:05 KORR: Kalender - onsdag den 22 januar
06:46 Trump: Told på varer fra EU er eneste vej til retfærdighed