Gabriel Holding 6 mdr.: Før skat 2,9 mio. kr. (7,0 mio. kr.)
København--27. maj--NetPosten--Gabriel-koncernen realiserede i første halvdel af regnskabsåret 1998/99 en omsætning på 79,9 mio. kr. mod 66,4 mio. kr. sidste år. På trods af denne omsætningsstigning faldt resultatet før skat til 2,9 mio. kr. mod 7,0 mio. kr. i første halvår 1997/98. Det fremgik torsdag af selskabets halvårsregnskab. Gabriel Holding forventede selv, efter en nedjustering i marts, et overskud før skat på 2,0 mio. kr.
Eksportsalget steg med 33 pct. til 56,1 mio. kr. og udgjorde dermed 70 pct. af totalomsætningen. Salget i Danmark faldt derimod med 3 pct. til 23,8 mio. kr.
Dem stigende eksportomsætning er et resultat af en fortsat intensiveret markedsbearbejdning, som fra starten af dette regnskabsår er sket i 3 etablerede salgsdivisioner, Gabriel Contract (møbelstoffer til kontor- og konferencesektor), Gabriel Transport (sædestoffer til kollektive transportmidler) og Gabriel Home (møbelstoffer til privatmøbelmarkedet).
Bestyrelsen fastholder sin nedjustering fra marts, idet det fortsat forventes, at den generelle afmatning og en sandsynlig hårdere konkurrencesituation vil presse salgsvolumen og dermed indtjeningen i 2. halvår. For hele regnskabsåret 1998/99 forventes derfor fortsat et resultat på ca. 5 mio. kr. før skat.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›