Gabriel Holding realiserer forventninger 05/06
Gabriel Holding er idag kommet med årsregnskab for 2005/06.
Selskabet opnåede i regnskabsåret 05/06 et resultat før skat på 16,2 mio. kr. mod 16,5 mio. kr sidste år.
Omsætningen steg til 240,7 mio. kr. for helåret 05/06 mod 218,2 mio. kr. sidste år.
I regnskabsåret 2006/07 forventer ledelsen en vækst i omsætningen på ca. 10pct. til 265 mio. kr. og en overskudsgrad på 9,5 pct., svarende til et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 25 mio. kr.
- Koncernen realiserede det resultat, som ledelsen meldte ud som forventninger til helårsresultat efter 3. kvartal. Det øgede aktivitetsniveau og tilførslen af mere kapacitet til salg og produktudvikling i regnskabsåret 2005/06 danner sammen med en god start på indeværende regnskabsår basis for forventninger om fortsat vækst i salg og indtjening. I 2005/06 blev der sat spændende projekter i søen, som forventes at få positiv effekt på virksomhedens langsigtede afsætning og indtjening, skriver Gabriel Holding i meddelelsen.