Genmab afholder webcast fra post ASH investorseminar

Udgivet den 03-12-2014  |  kl. 08:05  |  

Pressemeddelelse

  • Førende opinionsdannere vil drøfte data, som er blevet præsenteret på ASH
  • Webcast tilgængelig den 9. december

København, Danmark; 3. december 2014 – Genmab A/S (OMX: GEN) afholder webcast fra sit post ASH investorseminar med fokus på selskabets seneste udvikling inden for antistof-innovation den 9. december 2014 fra kl. 21.30 til 23.30 dansk tid. Seminaret vil omfatte indlæg fra førende opinionsdannere (key opinion leaders), som vil beskrive data fra studier med daratumumab og ofatumumab, som er blevet præsenteret på det 56. årsmøde i American Society of Hematology (ASH). Genmab vil også drøfte dets prækliniske pipeline og de egenudviklede teknologier DuoBody® og HexaBody™ samt præsentere selskabets hovedmålsætninger for 2015.

Følgende kræfteksperter og ledende medarbejdere hos Genmab vil deltage i begivenheden: 

  • Professor Antonio Palumbo, M.D., Myeloma Unit, Division of Hematology, University of Torino, Torino, Italien
  • Professor Torben Plesner, Hæmatologisk Afdeling, Vejle Hospital, Vejle, Danmark
  • Dr. Paul Richardson, Clinical Director, Jerome Lipper Multiple Myeloma Center, Dana-Farber Cancer Institute, RJ Corman Professor of Medicine, Harvard Medical School, Boston MA, USA
  • Professor Thomas Valerius, Section for Stem Cell Transplantation and Immunotherapy, University Hospital of Schleswig-Holstein, Kiel, Tyskland
  • Professor Marinus H.J. van Oers, Department of Hematology, Academic Medical Center, Amsterdam, Holland
  • Dr. Jan van de Winkel, President & CEO, Genmab
  • David Eatwell, Executive Vice President & CFO, Genmab
  • Dr. Michael K. Bauer, ph.d., Senior Vice President, Clinical Development, Genmab
  • Dr. Steen Lisby, Senior Medical Director, Genmab

Webcasten kan ses via WebEx på:
http://cache.merchantcantos.com/webcast/webcaster/4000/7464/16532/43432/Lobby/default.htm. WebEx-brugere kan sende spørgsmål under spørgsmålsseancen af denne live webcast via webcast-afspilleren eller ved at ringe til +44 20 3003 2666 (internationale deltagere) eller +1 866 966 5335 (i USA).  Der vil blive gemt en version af denne webcast på Genmabs hjemmeside. Webcasten vil foregå på engelsk.

Seminaret vil finde sted på Grand Hyatt San Francisco i San Francisco, USA. 

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og har i dag ét antistof, Arzerra® (ofatumumab) på markedet til behandling af visse indikationer inden for kronisk lymfatisk leukæmi og daratumumab i den sene fase af klinisk udvikling til behandling af myelomatose. Genmab har yderligere en klinisk pipeline med programmer i både sen og tidlig fase samt en innovativ præklinisk pipeline. Genmabs teknologibase består af validerede og egenudviklede næste-generations antistofteknologier – DuoBody® platformen til generering af bispecifikke antistoffer og HexaBody™ platformen, som skaber antistoffer med forbedret effektorfunktion. Genmabs omfattende antistofekspertise ventes at føre til en strøm af fremtidige produktkandidater. Partnerskaber vedrørende udvalgte innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communication
Tlf.: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: r.gravesen@genmab.com

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com.  Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, Genmab i kombination med det Y-formede Genmab logo™, DuoBody logoet™, HexaBody logoet™; HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody™ og UniBody®. Arzerra® er et registreret varemærke tilhørende GSK group of companies. 

Pressemeddelelse nr. 08
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark

Vedhæftede filer:

i08 Post ASH Seminar 2014_dk_031214.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder