Genmab har dør på klem til børsemission

Udgivet den 12-02-2002  |  kl. 08:37  |  

Selv en bugnende pengekasse på 1,6 mia. kr. ved udgangen af 2001 er ikke nok for Genmab til at sikre finansieringen af dets antistof mod ledegigt frem til den forventede lancering i 2004. Derfor er selskabet klar til at hente ny kapital på aktiemarkedet, skriver Børsen.

- Vi skal træffe et valg senere i år, om vi vil køre hele udviklingen selv, eller vi vil sælge salgsrettighederne. Hvis vi selv skal betale hele regningen, så har vi brug for ny kapital i 2003, siger finansdirektør for Genmab, Michael Wolff Jensen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder