Genmab / Nordea: Godt tidspunkt at købe

Udgivet den 25-11-2013  |  kl. 16:14  |  

Efter et fald på ca. 15 pct. siden toppen i oktober, viser Genmab nu tegn på at vende rundt. Det skriver Nordea, der derfor mener at det er et godt tidspunkt at købe aktien nu.

En væsentlig årsag til tilbagefaldet er ifølge Nordea, at data - i hvert fald på overskrifterne - fra selskabets leukæmiprodukt Arzerra, viste sig at være svagere end det konkurrerende produkt fra Roche, Gazyva. Nordeas analytiker tror fuldt og fast på, at de skuffende tal skyldes, at der er tale om forskellige opgørelsesmetoder.

Yderligere ser Nordea frem mod den amerikanske konference den 7.-10. december, hvor Genmab vil præsentere data som er sammenlignelige med Gazyva. Nordea venter, at disse vil vise at Arzerra er fuldt ud konkurrencedygtigt med Gazyva, og det ventes drive aktiekursen i positiv retning.

Genmab ligger mandag eftermiddag med en stigning på 1,5 pct. i 216,40 kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder