Genmab opjusterer med 140 mio kr som følge af ny aftale

Udgivet den 18-08-2005  |  kl. 08:29  |  

Serono tegner 2.498.507 Genmab aktier kontant til 121,39 kr. pr. aktie, hvilket giver et nettoprovenu på ca. 300 mio. kr. til Genmab. På den baggrund opjusterer Genmab årets forventede driftsresultat med 140 mio. kr.

De nye aktier forventes optaget til notering og handel fredag den 19. august 2005. Når den rettede emission er gennemført vil Serono besidde ca. 7,6 procent af Selskabets aktiekapital.

Den globale aftale om udvikling og kommercialisering af HuMax-CD4 herunder den rettede emission til Serono påvirker Selskabets offentliggjorte resultatforventninger for 2005. Genmab opdaterer sine resultatforventninger og forventer nu et driftsunderskud på 355 til 395 mio. kr. og et nettounderskud på 325 til 365 mio. kr.

Tidligere ventede Genmab et driftsunderskud på 495-535 mio. kr. og et nettounderskud på 465-505 mio. kr.

Selskabet forventer nu at dets beholdning af likvider og kortfristede værdipapirer ved udgangen af 2005 vil udgøre mellem kr. 1.175 til 1.215 mio. sammenlignet med kr. 1.158 mio. ved udgangen af 2004.

Forventningerne er underlagt mulige ændringer primært som følge af forskydninger i den tidsmæssige placering og variation i kliniske aktiviteter og heraf afledte omkostninger. Forventningerne forudsætter endvidere, at der ikke indgås yderligere aftaler i løbet af 2005, der kan få væsentlig indvirkning på resultaterne.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne