Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option

Udgivet den 10-03-2025  |  kl. 15:39  |  
Arkiv: Foto

Genmab har mandag fået en trist nyhed, da partneren Johnson & Johnson har besluttet, at selskabet ikke vil udnytte muligheden for at udvikle, fremstille og kommercialisere Hexabody-CD38, der er udset til at være aftageren for den storsælgende kræftbehandling Darzalex.

Det fremgår mandag eftermiddag af en meddelelse fra Genmab, der efter en grundig evaluering har besluttet ikke forfølge yderligere klinisk udvikling af Hexabody-CD38.

- Selv om vi er skuffede over, at Johnson & Johnson har besluttet ikke at gå videre Hexabody-CD38, bekræfter dataene det kliniske potentiale af Hexabody-platformen, hvilket forstærker dens værdi for fremtidige applikationer, siger Genmabs administrerende direktør Jan van de Winkel.

Genmabs topchef henviser til potentialet for den eksisterende pipeline for Epkinly, der går fra styrke til styrke, og de to helejede aktiver, rinatabart sesutecan (Rina-S) og acasunlimab i fase 3-udvikling.

- Genmab har til hensigt at fastholde sit laserskarpe fokus på og disciplinerede investeringer i vores egne lovende senfase kliniske pipeline og fortsætter med at eksekvere i forhold til vores kapitalallokeringsramme for at sikre fremtidig vækst, fortsætter Jan van de Winkel.

De foreløbige data fra studiet af Hexabody-CD38 (GEN3014) viser 88 patienter, der modtog en undersøgelsesbehandling og 84 patienter, som var responsevaluerbare med en samlet responsrate (ORR) på 55 pct. ved intravenøs injektion mod 52 pct. for Darzalex (Daratumumab) ved injektion subkutant - ved indsprøjtning under huden.

Det danske biotekselskab pointerer, at meddelelsen ikke påvirker prognosen for 2025.

Genmab-aktien dykker mandag med 5,8 pct. til 1563 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:50 Tysk finanshus ser fortsat stort potentiale i NTG: Træder ind i 2025 som stærkere selskab
10:34 Morgan Stanley ser fortsat dyk til amerikanske aktier før genrejsning i andet halvår
09:18 Obligationer/åbning: Ro på renterne fra start - lille stigning i den lange ende
09:16 Råvarer: Usikkerhed og konsekvenserne af Trumps told presser oliepriserne
09:15 Aktier/åbning: Tunge navne trækker C25 til let positiv start - Green Hydrogen styrtdykker
08:33 Aktier/tendens: Mindre navne tager opmærksomheden før ventet positiv start
08:18 Økonom: Inflationen tiltager til trygt niveau på 2 pct.
08:07 Schweizere køber Saxo Bank
08:06 Danmark: Inflationen tiltager i februar og rammer europæisk målsætning
07:38 Obligationer/tendens: Mere ro på igen efter voldsomt volatil sidste uge - KORR
07:30 Huscompagniet får skåret kursmålet til hos Nordea efter årsregnskab
07:30 Schweizere køber Saxo Bank
07:27 Obligationer/tendens: Mere ro på igen efter voldsomt volatil sidste uge
07:22 TSMC leverer overbevisende vækst i årets to første måneder
06:56 Valuta: Dollar har stabiliseret sig efter værste uge i over to år
06:43 Asien: Frygt for amerikansk økonomi og sløje kinesiske tal sender aktierne ned
06:34 Feds Powell ser endnu stor usikkerhed om konsekvenserne af toldkrig
06:34 Green Hydrogen Systems går i rekonstruktion: Alle muligheder er på bordet
06:34 Feds Bostic venter først klarhed om flere måneder
06:32 USA/T-bond: Powell talte renterne op trods svaghedstegn i jobrapport