Genmabs supersællert får udvidet godkendelse i USA
Genmab partner Johnson & Johnson har fået en udvidet godkendelse af supersællerten, Darzalex Faspro, til behandling af knoglemarvskræft i USA. Det fremgår af en meddelelse fra Johnson & Johnson offentliggjort tirsdag.
Fremover vil Darzalex også være godkendt i en kombinationsbehandling med kræftmidlerne Revlimid og Velcade samt hormonpræparatet Dexamethason til nydiagnosticerede patienter, der er egnede til stamcelletransplantation.
Allerede tilbage i maj skrev Bloomberg Intelligence, at kombinationen af de fire lægemidler synes at være på vej mod at blive standardbehandling til den pågældende patientgruppe i USA.
Genmabs seneste prognose forudser, at Johnson & Johnson sælger Darzalex for mellem 10,9 og 11,5 mia. dollar i år. Heraf venter Genmab at modtage royalties på 12,6-13,3 mia. kr.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›