Gitte Seeberg forlader Ny Alliance
Gitte Seeberg forlader Ny Alliance. Det siger hun ifølge flere medier til TV2-News.
- Jeg synes, partiet har bevæget sig for langt væk fra udgangspunktet. Det er blevet besluttet at vi skal være et borgerligt parti. Dermed vil Dansk Folkeparti blive vores tætteste samarbejdspartner. Det er ikke det, jeg ville, siger Gitte Seeberg til TV2 News.
Formand Naser Khader, er naturligvis ikke glad for denne nyhed.
- Det er et stort tab for Ny Alliance, men jeg respekterer hendes beslutning. Der er fuld opbakning til vores nye strategi, og den strategi fortsætter vi, siger Naser Khader til Politiken.
Seeberg var en af partiets oprindelige tre stiftere.
/lk