GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023

Udgivet den 13-01-2025  |  kl. 11:44  |  

Aktien i GN har fået en miserabel start på 2025, hvor det foreløbigt er blevet til et kursfald på 8,9 pct.

Mandag har aktien startet den nye uge med et fald på 2,5 pct. til 121,85 kr., og den er dermed på vej til at lukke i det laveste niveau siden november 2023.

Fredag faldt aktien næsten 7 pct., efter at analytikerne hos Goldman Sachs gentog en salgsanbefaling af aktien og pegede på udfordringer for selskabet i 2025.

Analytiker Richard Felton fra Goldman Sachs skrev i et notat ifølge Bloomberg News, at de seneste PC-afskibninger indikerer en "sløj bedring" for GN's Enterprise-forretning.

Og Goldman vurderer, at det kan være et område i 2025, hvor væksten kommer til at skuffe relativt til forventningerne. Samtidig peger banken på, at GN's finansielle omkostninger vil være under pres i år.

Selvom GN-aktien også sidste år faldt meget - og i år er fortsat ned - spekulerer investorer fortsat massivt i kursfald fremad.

Aktien er nemlig fortsat den mest "shortede" aktie på det danske aktiemarked.

Når man "shorter" - eller går kort i - en aktie, låner man aktier af andre investorer for at sælge dem på markedet i håb om at kunne købe dem billigere tilbage senere og aflevere dem tilbage til ejeren.

På den måde kan man tjene differencen i kursen - minus et gebyr for at låne aktierne. Lige nu er cirka 10,50 pct. af GN 's aktiekapital shortet, hvilket svarer til omkring 16 mio. aktier.

Sidste år faldt GN-aktien 22 pct., mens rivalen på høreapparatmarkedet Demant faldt 11 pct., og schweiziske Sonova steg 8 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen