GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år

Udgivet den 07-11-2024  |  kl. 08:31  |  

Modvinden på markedet for professionelle headsets, telefoner, video- og mødeudstyr var fortsat så stærk i tredje kvartal, at GN i sit basisscenarie ikke længere indregner en vending til et positivt marked for Enterprise-divisionen i fjerde kvartal.

I løbet af året har selskabet ellers peget på andet halvår - og mest sandsynligt mod slutningen af halvåret - som punktet, hvor Enterprise-markedet igen ville gå i plus.

Men den formulering er fjernet fra regnskabet for tredje kvartal, hvor væksten endnu en gang var lavere end ventet hos Enterprise og førte til en nedjustering af vækstprognosen for hele året.

Det ændrer dog ikke på, at GN fastholder sin tyrkertro på, at Enterprise-markedet nok skal vende til mere positive tider igen.

- Jeg vil ikke sige, at vi har helt opgivet det. Men basisscenariet er et lille fald i fjerde kvartal også. Der er altid scenarier, der kan gøre, at vendingen kommer lidt hurtigere end ventet. Men udgangspunktet er lidt negativ vækst i fjerde kvartal, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, til MarketWire efter regnskabet for tredje kvartal.

- Vi tror stadig rigtig meget på attraktiviteten i markedet. Det er lidt forsinket, i forhold til hvad vi troede tidligere, men det bevæger sig i den rigtige retning, fortsætter han.

Det var særligt Centraleuropa, der trak ned i tredje kvartal, hvor USA og resten af verden viste en tæt på flad udvikling, oplyser GN i sit regnskab.

Til gengæld meldes der også om et mindre fald på 3 pct. i salget til slutbrugeren (sell-out), hvilket afspejler et fortsat stabiliserende slutmarked. Et punkt, som Peter Karlstromer fremhæver som en rigtig god indikator på, at det går i den rigtige retning.

Den organiske vækstudvikling er en kombination af positiv vækst i video, negativ vækst i headset og en markant negativ vækst i højttalertelefonkategorien på linje med de seneste kvartaler, skriver GN i regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr
06:49 Pandora får løftet kursmålet hos JPMorgan efter regnskab
06:46 Råvarer: Oliepris dykker let på udsigt til Trump i Det Hvide Hus
06:39 Mærsks japanske containerrivaler ligger i grønt torsdag
06:38 GN fortsat under hårdt pres i Enterprise: Nedjustering modvirkes lidt af stærk indtjening
06:34 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. af Deutsche Bank
06:34 Pandoras kursmål sænkes 9 pct. hos Goldman Sachs
06:34 Genmabs finansdirektør lufter ambitioner for 2025: Ser analytikeres som rimelige
06:32 Asien: Afdæmpet reaktion på Trumps valgsejr