Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering

Udgivet den 07-11-2024  |  kl. 08:58  |  
Arkiv: Foto

Det danske tankrederi Torm fortsætter med at hæve omsætningen og tjene flere penge.

Det betyder også, at der for tredje kvartal er lagt op til at sende 1,20 dollar - svarende til lige over 8 kr. - retur til aktionærerne i form af udbytte per aktie.

Omvendt er der udsigt til lavere fragtpriser, og det betyder en nedjustering af de finansielle forventninger for hele året, fremgår det af regnskabet lagt frem torsdag morgen.

Torm har i tredje kvartal kvartal hentet en omsætning på 372,1 mio. dollar, som er en fremgang fra 358,1 mio. dollar i samme kvartal året før.

Samtidig er driftsindtjeningen, EBITDA, vokset til 191,7 mio. dollar fra 178,2 mio. dollar i tredje kvartal året inden. Det var dog en mindre fremgang, end analytikerne havde spået, da estimater fra Bloomberg indikerede et EBITDA-resultat på 196,5 mio. dollar i dette års tredje kvartal.

- Vores præstation i dette kvartal er fortsat stærk med fragtrater for hele flåden lidt over sidste års niveauer. På trods af en forventet påvirkning fra sæsonudsving, er vi fortsat med at levere solide resultater i tredje kvartal, siger Jacob Meldgaard, topchef i Torm, i meddelelsen.

I det seneste kvartal endte de samlede fragtindtægter, opgjort som TCE-rater, på 263,4 mio. dollar, som skal ses i forhold til 244,4 mio. dollar i samme kvartal året forinden.

RENSEDE SKIBE PRESSER FRAGTPRISER

Rederiet har dog været presset af, at et stort antal råolietankskibe i kvartalet er blevet renset og flyttet til markedet for raffineret olie, som Torm opererer i. Det betyder, at udbuddet er vokset og har lagt pres på raterne. Ifølge Torm er der tale om omkring 50 olieskibe.

- Effekten af det kombineret med sæsonudsving i tredje kvartal førte til, at TCE-raterne faldt betydeligt i forhold til første halvdel af kvartalet. Sammenlignet med samme kvartal sidste år var de gennemsnitlige TCE-rater dog på lignende niveauer, lyder det i regnskabet.

Ikke desto mindre påvirker det de samlede forventninger til året, hvor Torm nu har skruet ned for prognosen.

Tankrederiet venter nu et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 810-860 mio. dollar. Tidligere ventede selskabet et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 850-1050 mio. dollar.

I 2023 var EBITDA 847,9 mio. dollar.

Nedjusteringen hænger sammen med lavere forventninger til TCE-indtjeningen, der dækker over fragtindtægterne. Her ser Torm nu TCE-indtjening på 1110-1160 mio. dollar for året mod tidligere 1150-1350 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire

 
Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile
09:31 FLSmidths kursmål hæves knap 5 pct. hos Kepler efter regnskab
09:22 Aktier/åbning: NKT i top på regnskab mens Zealand fortsat bankes ned
09:21 Bavarian-kursmål sættes op hos Nykredit
09:10 Carlsbergs kursmål sættes op til 1000 kr. hos Nykredit
08:59 Obligationer/åbning: Uændret renteniveau fra fredagens handelsstart
08:52 NKT-topchef ser tilbage på bemærkelsesværdigt 2024: Resultater mildt sagt tilfredsstillende