GN: Vil være verdensledende inden for stemmestyring

Udgivet den 22-05-2019  |  kl. 20:54  |  

GN Group er efter at have lagt tidligere tiders kriser bag sig parat til næste skridt i udviklingen på vej mod at være en førende teknologivirksomhed inden for lyd i bred fortsand, og GN skal være "verdensførende" inden for stemmestyring til mikroenheder.

Det fortæller bestyrelsesformand Per Wold-Olsen til Finans i forlængelse af koncernens 150 års jubilæum.

- Vi har været teknologiske frontløbere inden for høreapparater de seneste ti år. Og jeg ser stemmestyring som det helt store nybrud inden for lyd. Dér skal GN være trendsætter på vores markeder, siger Per Wold-Olsen til Finans.

Selv om konkurrencen er hård på netop det område, ser formanden, at GN har en fordel sammenlignet med konkurrenterne, fordi selskabet allerede er "verdensmester" i at få proppet teknologien ind i mikroenheder som høreapparater og earplugs.

På CBS peger professor Jan Damsgaard dog på, at konkurrencen vil være præget af et felt af store aktører, og at GN derfor skal søge alliancer.

- Det virker oplagt at integrere stemmestyring i høreapparater. Men det vil kræve et tæt samarbejde med tekselskaber som Google, Apple eller Amazon, som har brugt ti år på at udvikle teknologien. Så bliver GN's opgave at få den til at fungere i meget små enheder, forklarer professoren til Finans.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder