Gode odds for sommerhussalg i Odsherred

Udgivet den 28-09-2015  |  kl. 06:00  |  

Sommerhus / Vand / Hav / Fritidshus (Boligsiden.dk)

Med 780 sommerhuse til salg er Odsherred Danmarks ukronede sommerhuskonge på boligmarkedet. Ingen anden kommune har så mange sommerhuse til salg, og med så stort et udbud kunne man frygte, at til salg-skiltene hurtigt kunne komme til at gro fast. Men Odsherred udmærker sig ved at have nogle af landets laveste liggetider for sommerhuse i udbud. 58 procent af de sommerhuse, der er til salg netop nu, har en liggetid på under 180 dage, og kun 10 procent har en liggetid på over to år. Her placerer Odsherred sig i den absolutte superliga, når det kommer til lave liggetider.

 

Til sammenligning har kun 39 procent af sommerhusene en liggetid på under 180 dage i Danmarks næststørste sommerhuskommune Ringkøbing-Skjern, hvor også 23 procent af sommerhusene har liggetider på over to år. De andre største sommerhuskommuner har udbud og liggetider, der i høj grad ligner Ringkøbing-Skjern.

 

Det er områder som Rørvig og Sejerøbugten, der gør Odsherred til en yderst attraktiv sommerhuskommune. Placeringen kun ca. en times kørsel fra København betyder desuden, at travle byboere hurtigt kan komme til og fra området. Udbudspriserne starter ved 120.000 kroner for en lille ferielejlighed i Nykøbing Sj. og fortsætter op til 9,4 millioner for et kæmpestort luksussommerhus tæt på Sejrøbugten med bl.a. pool, spa, tennisbane og putting green til de golfglade.

 

Nordsjælland er godt med

I de kommuner, hvor der er over 100 sommerhuse til salg, er der to andre kommuner, der skiller sig positivt ud. Både i Gribskov, der har 537 sommerhuse til salg, og Halsnæs, der har 218 sommerhuse til salg, har henholdsvis 66 og 62 procent af sommerhusene til salg en liggetid på under 180 dage. Og de to kommuner har også meget få sommerhuse, der har været til salg i over to år. Kun seks procent af sommerhusene i Gribskov har ligget til salg i over to år, og det gælder otte procent af sommerhusene i Halsnæs.

 

”Sommerhusene i Gribskov er nogle af landets dyreste, men alligevel får de ikke lov til at ligge længe på markedet, før de bliver solgt. Igen kan placeringen tæt på København spille en rolle. Der er noget logistik, der er nemmere at få til at gå op, hvis man kan køre i sommerhus på en time til halvanden. Selvom sommerhusejerne i Københavnsområdet i gennemsnit er dem, der kører længst for at komme i sommerhus, prioriterer mange et sommerhus i nærheden”, siger Birgit Daetz.

 

Sådan gjorde vi

Vi har trukket tal for udbud af sommerhuse fordelt på kommuner den 15. september 2015.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Luksusaktierne og mineselskaberne tyngede mest i rødt marked
17:04 Tirsdagens aktier: Skuffende meldinger fra Kina trak Carlsberg til bunds
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten dansede på stedet nær højeste niveau i en måned
16:51 Aquaporin nedjusterer: Storkundes manglende ordrer halverer salgsprognosen
16:34 Parken: Storaktionær skyder rygte om købstilbud ned
16:28 Olieprisen er på hælene efter manglende hjælpende hånd fra Kina
15:44 Weightwatchers stiger 17,5 pct. efter tilføjelse af Wegovy-stof til vægttabsprogram
15:40 USA/åbning: Kinesiske aktier falder tungt i ellers grøn start
15:36 Nordfyns Bank opjusterer efter højere kursreguleringer og lavere nedskrivninger
15:01 Ørsted: Equinor er åbne over for enhver styrkelse af selskabet
14:42 USA/tendens: Alibaba går til bunds med landsfæller efter skuffende økonomisk støtte
13:54 Coloplasts anbefaling sænket af Morgan Stanley: Kursen er blevet for høj
13:24 Europa/aktier: Skuffende meldinger fra Kina lægger pres på mine- og luksusaktierne
12:54 ECB-topfolk ser med "åbent sind" på ny rentenedsættelse
12:29 Pepsico nedjusterer vækstprognosen efter svagt tredje kvartal
12:03 Mærsks kursmål reduceres 9 pct. af britisk storbank
11:56 Obligationer/middag: Renten fortsætter nær højeste niveau i en måned
11:37 Aktier/middag: Nedslående nyt fra Kina sender Carlsberg til bunds
11:08 DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
10:52 Cheføkonom: Den danske økonomi er i behersket fremgang