Goldman Sachs venter høj dansk vækst
København--14. juli--NetPosten--Det økonomiske opsving i Danmark har bidt sig fast og vil i hvert fald vare halvandet år. Det fastslår det amerikanske finanshus Goldman Sachs i publikationenThe International Economics Analyst. Af de 10 europæiske lande som er med i analysen, vil Danmark få den stærkeste økonomiske vækst.
Hvor Europa under t vil få en vækst på 2,1 pct, vil Danmark få en økonomisk vækst på 3,3 pct. i år og 3,0 pct, næste år. Væksten vil især være eksport-drevet. Goldman Sachs forudser, at den danske eksport i år vil stige med 4,2 pct. og med 5,7 pct. næste år.
Udsigten til en endnu større stignging i den danske import på 5,4 pct. i år får konsekvenser for betalingsbelancen, som ifølge Goldman Sachs økonomer kun vil viser et minimalt overskud 2 mia. kr i år. Det betyder en forringelse på 12 mia. kr. i forhold til 1996. I 1998 vil overskuddet på betalingsbalancen blive på 3 mia. kr.
Goldman Sachs vurderer, at den stærkt stigende vækst vil slå igennem på inflationen i 1998, som ventes at blive på 2,7 pct. I 1997 ventes en inflation på 2,1 pct.