Google-ejer anklages for misbrug af dominerende stilling

Udgivet den 20-10-2020  |  kl. 16:13  |  

Det amerikanske justitsministerium har tirsdag anlagt en konkurrencesag mod Googles ejer, Alphabet, der anklages for misbrug af dominerende stilling.

Det skriver Bloomberg News, der beskriver det som den mest omfattende konkurrencesag mod et amerikansk selskab i mere end to årtier og muligvis i et helt århundrede.

Google anklages for at misbruge sit monopol inden for søgninger og søgemaskineannonceringer.

Googles søgemaskine står for størstedelen af selskabets indtægter.

Justitsministeriets sag mod Google bakkes op af Texas og ti andre stater og er den første udløber af en undersøgelse af store teknologiselskaber, som rigsadvokat William Barr indledte for 15 måneder siden.

På børsen stiger aktien i Alphabet tirsdag ikke desto mindre 0,8 pct.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder