Græsslåning deler vandene

Udgivet den 27-07-2014  |  kl. 06:00  |  

Salgspriserne paa villaer og raekkehuse rokker sig ikke meget (Foto: Jørgen Barløse - Boligsiden.dk)

Bordet er dækket, og familien har sat sig under parasollen på terrassen på en af de skønne sommerdage, hvor grillen er tændt, og middagen skal nydes udenfor. Og netop som nyopgravede kartofler og grillstegte bøffer bliver lagt på tallerknerne, starter den umiskendelige lyd af naboens plæneklipper, der med et brøl sætter i gang for at køre non-stop den næste halve eller hele time.

 

De fleste haveejere har nok prøvet det, men det sprængende punkt er formodentlig, om det er en enkelt gang, eller om det er hver aften, at den ene eller anden nabo sætter gang i græsslåmaskinen, hækklipperen eller andre maskiner i den bedste spisetid.

 

Ifølge en undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk mener hver anden heldigvis, at græsslåningen ikke er noget problem, og at naboerne generelt tager hensyn. 14 procent kunne godt ønske sig regler for, hvornår man må slå græs, men mener samtidig ikke, det er et stort problem. Og så er der de 18 procent, der er dødtrætte af, at naboerne ikke tager hensyn eller respekterer fx spisetider.

 

Du må slå græs, når du vil – men du bør tage hensyn

Ifølge Boligejernes videncenter Bolius er der ingen overordnede regler for, hvornår du må slå græs. Du må med andre ord slå græs, når du vil, men det er ikke nødvendigvis en særlig god ide. Starter du græsslåmaskinen klokken seks om morgenen eller midt i spisetiden om aftenen, kan det være svært at opretholde det gode naboskab. En græsslåmaskine larmer nogenlunde lige så meget som en bil, der accelererer, så det er ikke helt ligegyldigt, om du lige fræser haven over, mens naboen sidder ude og spiser.

 

Hver tredje vil af med naboen

I en undersøgelse, som Boligsiden.dk tidligere har foretaget, erklærer hver tredje bruger af Boligsiden.dk at være så træt af naboen, at de enten allerede er flyttet eller overvejer at gøre det.

 

Læs også: Flere end hver tredje vil af med naboen

 

Set i lyset af, at kun hver femte ikke synes, at naboen tager hensyn med græsslåmaskinen, er det andre elementer af naboskabet, der går i hårdknude.

 

Fakta: Sådan gjorde vi

Boligsiden.dk stillede vi i perioden 3. – 22. juli spørgsmålet: ”Savner du regler for, hvornår man må slå græs i dit boligområde?” 2.420 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

Savner du regler for, hvornår man må slå græs i dit område (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding
09:20 Alm. Brand Group holder fast i ambitionerne for 2025
09:13 DFDS-topchef: Aktionærudlodning er ikke det primære fokus lige nu
09:02 Alm. Brand venter samlet udlodning i 2025 på 2,6 mia. kr.
08:59 Obligationer/åbning: Som ventet uændret rente på dag med fokus på taler og told
08:43 Ambu får løftet kursmål til 165 kr. fra 140 kr. hos DNB
08:20 Aktier/tendens: Udsigt til endnu en dag i grønt - DFDS ses i fokus og modvind