Gylden periode for ameikanske aktier kan blive ved spår PFA's chefstrateg

Udgivet den 17-12-2024  |  kl. 15:29  |  

En gylden fem-årig periode med en omtrent fordobling af det ledende amerikanske S&P 500-indeks betyder ikke nødvendigvis, at aktieopturen synger på sidste vers.

Det vurderer PFA's chefstrateg Tine Choi Danielsen, der pointerer, at det har været en god forretning at investere i aktier over de seneste år - og især i de amerikanske.

S&P 500-indekset har nu givet et afkast på 29 pct. i år og slutter det på nuværende niveau, så vil indekset over de seneste fem år have givet et afkast på 110 pct. - det er omtrent 50 pct.point over det historiske gennemsnit.

Aktieopture kommer ifølge chefstrategen ikke med faste udløbsfrister og dør ikke af alderdom.

- Ser vi fx på årene fra slut-1987 og frem til dot.com-boblen i 2000, så gav S&P500-indekset et samlet afkast på ca. 900 pct. Selv om vi har fået gode afkast i de seneste år, er vi stadig langt fra dette niveau. I den sammenhæng skal vi heller ikke glemme, at vi kun skal spole tiden tilbage til 2022 og covid-pandemien i 2020, hvor S&P500-indekset faldt markant, siger chefstrategen.

Hun vurderer derfor også, at det er for tidligt at erklære aktiefesten død, og hun ser mange paralleller mellem førnævnte optur i halvfemserne og nutidens økonomiske udvikling.

Dagens globale økonomi minder meget om Guldlok-scenariet i halvfemserne, hvor økonomien voksede i et moderat tempo, der gav arbejde og brød på bordet, men uden at koge over og sende inflationen i vejret.

- Ligesom i 90'erne har vi også fået et boost fra teknologien i form af udbredelsen af kunstig intelligens, der over de kommende år kan sætte yderligere tempo på både produktivitet og innovation, siger Tine Choi Danielsen.

Alt er dog langt fra rosenrødt, pointerer chefstrategen med henvisning til den geopolitiske situation, hvor nutiden modsat 90'erne er præget af mindre tro på globalisering og samhandel.

Hun henviser til, at Donald Trumps valgprogram, hvis det gennemføres, kan få negative konsekvenser for samhandlen, inflationen og væksten - og dermed også for aktiemarkederne.

- Det skal man selvfølgelig holde øje med, men det kan også blive dyrt, hvis man trykker for tidligt på bremsepedalen, siger Tine Choi Danielsen, der pointerer, at PFA ligger med en lille overvægt af aktier sammenlignet med normalen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke