Håndværksrådet indleder samarbejde med andelsboligforeninger

Udgivet den 21-07-1999  |  kl. 15:02  |  

København--21. juli--NetPosten--Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) og Håndværksrådet har indledt et samarbejde med henblik på at sikre en bedre dialog mellem andelsboligforeningerne og håndværksvirksomhederne og dermed en større tilfredshed hos andelsboligforeningerne med det håndværksarbejde, som de får udført.

Håndværksrådet ønsker på sin side at medvirke til at forhindre, at virksomheder uretmæssigt bliver stemplet på den af ABF planlagte liste over dårlige håndværkere.

Håndværksrådet og ABF er enige om, at andelsboligforeningernes tilfredshed med det håndværksarbejde, de får udført, ikke kun forudsætter, at håndværksvirksomhederne lever op til deres forpligtelser med hensyn til pris, tid og kvalitet. Andelsboligforeningerne skal også blive bedre til at administrere byggeopgaver, så misforståelser undgås.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder