Højere oliepris sender flybilletter i vejret
En oliepris, der har været på himmelflugt siden september, sender priserne på flybilletter i vejret. Det siger topcheferne i de største skandinaviske luftfartsselskaber. Det skriver dagbladet Børsen mandag.
Prisen på råolie steg med ikke mindre end 4 pct. i løbet af sidste uge, og hvis prisen stabiliserer sig på det nuværende niveau, eller stiger yderligere venter der højere billetpriser til de rejsende.
- Hvis olieprisen stabiliserer sig på det nuværende niveau eller stiger i de kommende 14 dage, så er jeg ikke i tvivl om, at vi ændrer på tillægget, siger John Dueholm, der er konstitueret koncernchef i SAS til avisen.