Høreapparatforhandler skuffer med sit regnskab: Falder tungt på børsen i Milano

Udgivet den 06-03-2025  |  kl. 13:35  |  
GN Store Nord - RD

Den italienske høreapparatforhandler Amplifon skuffer med indtjeningen i fjerde kvartal og har efterfølgende fået klø på børsen i Milano. Det rapporterer Bloomberg News.

Aktien ligger ved 13.25-tiden 11 pct. lavere i 21,54 euro. Desuden falder Demant 4,2 pct. i København. Cirka halvdelen af Demants fald satte ind efter Amplifons regnskab.

Amplifons omsætning endte i fjerde kvartal på 664,4 mio. euro mod ventet 660,7 mio. euro blandt analytikerne ifølge Bloomberg.

Til gengæld halter driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 155,4 mio. euro en del efter analytikernes estimat på 164,4 mio. euro.

- I et meget udfordrende år med et globalt marked, der stadig ligger under det historiske vækstniveau, investerede vi i vores brand, i distributionsnetværket og i høreapparatspecialisterne for at styrke vores konkurrencemæssige position og forberede os på at få mest muligt ud af det forventede opsving i Europa, især i Frankrig, siger Enrico Vita, topchef i Amplifon, ifølge regnskabet.

I 2025 venter Amplifon høj encifret vækst på toplinjen og en EBITDA-margin på mindst 24 pct.

I 2024 faldt Amplifons lønsomhed målt på EBITDA-marginen til 23,6 pct. fra 24 pct. i 2023.

Amplifon har både sit eget private label-brand, men sælger også høreapparater fra de store etablerede producenter - herunder både GN og Demant.

GN holder næsten skindet på næsen, men følger i hælene på den negative stemning om branchen og falder 0,4 pct. til 122,50 kr. på børsen i København.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

10:50 Tysk finanshus ser fortsat stort potentiale i NTG: Træder ind i 2025 som stærkere selskab
10:34 Morgan Stanley ser fortsat dyk til amerikanske aktier før genrejsning i andet halvår
09:18 Obligationer/åbning: Ro på renterne fra start - lille stigning i den lange ende
09:16 Råvarer: Usikkerhed og konsekvenserne af Trumps told presser oliepriserne
09:15 Aktier/åbning: Tunge navne trækker C25 til let positiv start - Green Hydrogen styrtdykker
08:33 Aktier/tendens: Mindre navne tager opmærksomheden før ventet positiv start
08:18 Økonom: Inflationen tiltager til trygt niveau på 2 pct.
08:07 Schweizere køber Saxo Bank
08:06 Danmark: Inflationen tiltager i februar og rammer europæisk målsætning
07:38 Obligationer/tendens: Mere ro på igen efter voldsomt volatil sidste uge - KORR
07:30 Huscompagniet får skåret kursmålet til hos Nordea efter årsregnskab
07:30 Schweizere køber Saxo Bank
07:27 Obligationer/tendens: Mere ro på igen efter voldsomt volatil sidste uge
07:22 TSMC leverer overbevisende vækst i årets to første måneder
06:56 Valuta: Dollar har stabiliseret sig efter værste uge i over to år
06:43 Asien: Frygt for amerikansk økonomi og sløje kinesiske tal sender aktierne ned
06:34 Feds Powell ser endnu stor usikkerhed om konsekvenserne af toldkrig
06:34 Green Hydrogen Systems går i rekonstruktion: Alle muligheder er på bordet
06:34 Feds Bostic venter først klarhed om flere måneder
06:32 USA/T-bond: Powell talte renterne op trods svaghedstegn i jobrapport