Handelsbanken: Brasilien overhaler UK som verdens 6. største økonomi
Den brasilianske centralbank overraskede i går de fleste ved at optrappe sine rentenedsættelser til 0,75%-point fra tidligere 0,5%-point. Dermed nåede den pengepolitiske rente ned i 9,75% - anden gang siden banken i 1999 indførte inflationsmålsætning, at renten er et-cifret. Hvorvidt der er de seneste relativt afdæmpede væksttal for 4. kvartal, en svag start for industriproduktionen i januar eller den ubehageligt stærke brasilianske valuta, der var tungen på vægtskålen er svært at sige, men udmeldinger fra regeringen og finansministeriet peger på at valutastyrkelsen står højt på dagsordenen.
De svage industriproduktionstal kan også have skabt frygt for endnu et svagt år, hvilket sikkert har øget presset på centralbanken for at levere en dybere rentenedsættelse. Væksttallene for 4. kvartal bød ellers på en forsigtig vækstfremgang der betød at landet undgik en teknisk recession samtidig med, at Brasilien overhalede UK som verdens 6. største økonomi.
Regeringens vækstmål på 4,5% ser under alle omstændigheder urealistisk højt ud og en så stærk vækst vil uden tvivl indebære inflationsproblemer og højere renter i 2013.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›