Handelsbanken udpeget som køber af Roskilde Bank
Handelsbanken er udpeget som den sandsynlige køber af den danske regionsbank Roskilde Bank, hvis aktie er steget kraftigt. Det fremgår af torsdagens udgave af den svenske avis Dagens Industri (DI).
- Vi vil gerne vokse organisk i Danmark, men køb kan ikke udelukkes, siger Anders Bouvin, adm. direktør i Handelsbanken Danmark.
På tre uger er Roskilde Banks aktie steget med 30 pct. til 537 kr. og en børsværdi på 650 mio. kr. Baggrunden for fremgangen er spekulationer om, at en udenlandsk bank vil opkøbe banken.
Det er dog ikke bare Handelsbanken, som kan blive køber af banken. SEB, som trak sig ud af Amagerbanken, har også ambition om at vokse i Danmark og selv Föreningssparbanken er mod i spekulationerne omkring Roskilde Bank, ifølge DI.