Harboes genskaber lønsomheden, varsler udbytte og ser yderligere fremgang
Harboes kan som ventet se tilbage på et 2023/24, hvor bryggeriet formåede at genskabe lønsomheden og gik markant frem på bundlinjen.
Det fremgår af årsregnskabet, hvor bryggeriet varsler sit første udbytte siden 2018. Det bliver på 2 kr. per aktie.
Selve resultaterne for bryggeriet med hovedkvarter i Skælskør er på linje de forventninger, der blev opjusteret tilbage i marts.
Omsætningen steg til 1817 mio. kr. fra 1621 mio. kr., driftsresultatet vendte til et plus på 77,1 mio. kr. fra et minus på 3 mio. kr. og på bundlinjen tjente Harboes 54,8 mio. kr. mod et minus på 4,3 mio. kr. året før.
- Omsætningsstigningen skyldes primært en kombination af øget afsætning på strategiske vækstmarkeder, nødvendige gennemførte prisforhøjelser og lancering af nye produkter samt positivt produktmiks, begrunder Harboes.
Tilsvarende er fremgangen i driftsresultatet drevet af det forbedrede produktmiks samt effektiviseringer i produktionen og forsyningskæderne.
For 2024/25 fastholder Harboes forventningerne, som det annoncerede allerede i slutningen af april, om et resultat før skat i niveauet 60-100 mio. kr.
Midtpunktet af prognosen ligger godt 12 mio. kr. højere end sidste år resultat før skat på 67,9 mio. kr.
Tabel for Harboes Bryggeris årsregnskab for 2023/24:
Mio. kr. | FY 2023/24 | FY 2022/23 |
Nettoomsætning | 1817 | 1621 |
EBITDA | 158,0 | 85,1 |
EBIT | 77,1 | -3 |
Resultat før skat | 67,9 | -9 |
Nettoresultat | 54,8 | -4,31 |
Udbytte per aktie i kr. | 2,0 | 0 |
Harboes forventninger til 2024/25:
Mio. kr. | Ved FY 2023/24 | 25/4 |
EBITDA | 150-190 | 150-190 |
Resultat før skat | 60-100 | 60-100 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯