Harboes: Høje kostpriser trækker driftsresultat ned

Udgivet den 26-06-2012  |  kl. 15:47  |  

Bryggeriet Harboes oplevede en stigende omsætning, men et faldende nettoresultat i 2011/12. Specielt driftsresultatet faldt markant.

Omsætningen blev øget til 1410,5 mio. kr. fra 1320,6 mio. kr. i sidste regnskabsår, mens driftsresultatet, EBITDA, faldt til 141 mio. kr. fra 217,7 mio. kr.

- Udviklingen i driftsresultatet skyldes især højere omkostninger til råvarer og fortsatte investeringer i udvikling og udbygning af den internationale salgsorganisation, skriver Harboes.

Resultatet af den primære drift, EBIT, faldt til 59,5 mio. kr. fra 74,2 mio. kr. mens resultat før skat lige præcis sneg sig inden om forventningerne på 50-60 mio. kr. med 51,1 mio. kr. Bundlinjen endte på 38,7 mio. kr. mod 51,1 mio. kr. i 2010/11.

- Forretningen udviklede sig positivt i 2011/12, hvor vi afsatte stigende volumener og skabte vækst i omsætningen, selvom vi blev påvirket negativt af en meget kold højsæson sidste sommer. Udviklingen skyldes et fortsat godt samarbejde med vore store kunder på de vigtige nordeuropæiske markeder, hvor vi har fastholdt vores solide markedsposition. Samtidig ser vi, at de internationale markeder uden for Europa i stigende grad bidrager til væksten, konstaterer bryggeriets administrerende direktør, Bernd Griese.

Væksten ser han komme fra de attraktive vækstmarkeder i Asien, Afrika og Mellemøsten, hvor han ser bryggeriet udbygge salgsaktiviteterne

Bryggeriet venter i 2012/2013 en omsætningsvækst på niveau med væksten i 2011/12, der var på 6,8 pct. Ligeledes forventer koncernen et resultat før afskrivninger, finansielle poster og skat (EBITDA) samt et resultat før skat på niveau med 2011/12.

Der er i regnskabsåret 2012/13 planlagt investeringer for 50-80 mio. kr. Investeringerne vil primært være fokuseret på løbende vedligehold og effektivitetsoptimeringer. /ritzau/FINANS

Martin Mogensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne