Harboes Q1: Omsætningen som ventet, men indtjening lavere

Udgivet den 03-09-2013  |  kl. 13:40  |  

Harboes kom ud af første kvartal af regnskabsåret med en nettoomsætning på 393,0 mio. kr. mod sidste år i samme kvartal på 382,6 mio. kr.

- Afsætningen af øl og læskedrikke herunder maltdrikke og malturtprodukter udgør 1,57 mio. hl. mod 1,53 mio. hl. sidste år, skriver selskabet.

Resultatet før afskrivninger, finansielle poster og skat (EBITDA) blev på 32,9 mio. kr. svarende til en EBITDA-margin på 8,4 pct. mod 39,4 mio. kr. i første kvartal sidste år.

Resultatet før skat ramte 9,5 mio. kr. mod 17,0 mio. kr. året før.

Harboes direktør er tilfreds med omsætningen, men indtjeningen lever ikke op til forventningerne.

- Koncernen har i årets første kvartal afsætningsmæssigt udviklet sig i tråd med forventningerne, men indtjeningen har ikke helt levet op til forventningerne. Vi ser en fortsat meget positiv udvikling i vores internationale aktiviteter, der trods massive udfordringer på visse markeder i Mellemøsten og Afrika, viser rigtig pæn vækst. Samtidig formår vi at fastholde vores position på de vigtige nordeuropæiske markeder, selvom efterspørgslen er faldende, konkurrencen er hård og presset på priserne stadig mere massivt, siger administrerende direktør Bernhard Griese.

Han fremhæver dog, at Harboes står "godt rustet til at drive den fortsatte udvikling af koncernen med et stærkt cash flow, en stadig lavere rentebærende gæld, et solidt kapitalberedskab og en velfungerende organisation."

Harboes Bryggeri fastholder forventningerne i regnskabet for første kvartal og venter fortsat en omsætningsvækst, et EBITDA-resultat og et resultat før skat som meldt ud i årsregnskabet.

Selvskabet skrev i årsregnskabet, at man ventede et bedre resultat end i 2012/2013 og en vækst i omsætningen.

Tabel for Harboes Bryggeri for første kvartal af 2013/2014

#

Mio. kr. Q1 13/14 Q1 12/13 FY 12/13

--------------------------------------------

Nettoomsætning 393 382 1343,6

EBITDA 32,9 39,4 90,9

Resultat før skat 9,4 17 4,1

Nettoresultat 7,5 12,6 3,1

--------------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag
11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025