Harboes vender rundt på bundlinjen - har atter grønne tal

Udgivet den 12-12-2023  |  kl. 12:49  |  
Arkiv: Foto

Harboes Bryggeri fik vendt udviklingen i andet kvartal og sikrede et overskud på bundlinjen oven på røde tal sidste år.

Sammenholdt med en løftet indtjening i første kvartal, har bryggeriet dermed fået en god start på året, konstaterer finansdirektør Simon Andersson i regnskabsmeddelelsen.

- Udviklingen er drevet af et forbedret produktmiks, mindre turbulens på især energipriser samt faldende priser på søfragt. Vores omkostninger er dog fortsat under pres af høje prisniveauer på en række væsentlige råvarer, brændstof og stigende lønninger, fremhæver finansdirektøren i regnskabet.

Andet kvartal dækker månederne august til oktober, hvor Harboes bundlinje er vendt til et overskud på 10,3 mio. kr. fra et tab på 11 mio. kr.

Målt på overskuddet før skat bød kvartalet på et plus på 12,8 mio. kr., hvilket bragte resultatet før skat op på 40,4 mio. kr. i første halvår mod et tab på 18,9 mio. kr. i samme periode sidste år.

Harboes nærmer sig dermed allerede midten af intervallet af sin opjusterede prognose fra den 28. november, hvor bryggeriet løftede forventningerne med 20 mio. kr. til et overskud før skat på 30-60 mio. kr.

Forventningerne til driftsresultatet EBITDA er dog endnu ikke nået.

Her venter Harboes et plus på 120-150 mio. kr. i år efter et overskud i første halvår på 85 mio. kr.

Fremadrettet vil året fortsat byde på investeringer.

- Det omfatter blandt andet opgradering og effektivisering af vores produktionsapparat, og vi ser frem til ibrugtagningen af en helt ny produktionslinje på bryggeriet i Skælskør til næste år. Den skal bidrage til, at vi kan imødekomme den ventede vækst og forbliver konkurrencedygtige på effektivitet og leveringssikkerhed, lyder det fra topchef Søren Malling i regnskabet.

Tabel for Harboes Bryggeris regnskab for andet kvartal af 2023/24.

Mio. kr. Q2 2023/24 Q2 2022/23 FY 2022/23
Nettoomsætning 451,1 404,5 1621,1
EBITDA 35,0 8,5 85,1
EBIT 14,9 -13,0 -3,0
Resultat før skat (af fortsættende aktiviteter) 12,8 -14,6 -9,0
Nettoresultat 10,3 -11 -4,3

Harboes forventninger til 2023/24:

Mio. kr. Ved Q2 2023/24 Før Q2 2023/24
EBITDA 120-150 120-150
Resultat før skat 30-60 30-60

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje