Her bliver ejerlejlighederne solgt hurtigst i Danmark

Udgivet den 09-08-2018  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden.dk

Det er hverken postnumre i det centrale København eller Aarhus, der topper listen over områder, hvor ejerlejlighederne bliver solgt hurtigst, men derimod 2630 Taastrup. Her tager det i gennemsnit 42 dage at finde en køber, viser en opgørelse fra Boligsiden.dk over det foreløbige lejlighedssalg i år.

Bortset fra 2400 København NV, der med en salgstid på 46 dage indtager en delt tredjeplads, og 9000 Aalborg, er det områder i pendlerafstand til Hovedstaden, der præger top 10.

"Der er rift om lejlighederne i de store byer, og mange der søger mod eksempelvis København, vil gerne bo så centralt som muligt. Men pris og drømme går ikke altid hånd i hånd på boligmarkedet, og derfor ser vi, at interessen spreder sig som ringe i vandet omkring Hovedstaden. Køberne er med andre ord villige til at søge længere ud, fordi prisen her er mere kompatibel med en almindelig løn," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Den gennemsnitlige salgspris i postnumrene i top 10 ligger fra omkring to millioner kroner og ned til 1,1 millioner kroner. Taastrup, der ligger nummer ét, har den tredje laveste salgspris på listen.

Offentlig transport er vigtig

Det er dog ikke afstanden til København, der alene afgør, hvor køberne flokkes om ejerlejlighederne. Infrastrukturen spiller en stor rolle for, hvor attraktiv en bolig fremstår.

"Afstanden til offentlig transport er afgørende i mange menneskers hverdag. Er en lejlighed beliggende tæt på en S-togslinje, bliver afstanden til København pludselig meget kortere, og hvis du pendler fem dage om ugen, er transporttiden en vigtig faktor, når du skal beslutte, hvor du skal bosætte dig. Derfor ser vi også korte salgstider i mange af byerne omkring København, der har en station," siger Birgit Daetz.

Den gennemsnitlige salgstid for ejerlejligheder i Danmark var i juni 90 dage. Se salgstiden for de enkelte kommuner i Boligsidens Markedsindeks.

Top 10: Kortest salgstid for ejerlejligheder

Postnummer Salgstid i dage Antal solgte Gn.snitlig salgspris
2630 Taastrup 42 149 1.499.319 kr.
4100 Ringsted 44 35 1.140.764 kr.
2870 Dyssegård 46 49 2.023.337 kr.
2400 København NV 46 177 2.171.132 kr.
9000 Aalborg 50 345 1.794.038 kr.
2665 Vallensbæk Strand 51 65 1.546.646 kr.
2600 Glostrup 51 65 1.677.285 kr.
2610 Rødovre 52 111 1.738.741 kr.
2635 Ishøj 52 55 1.441.455 kr.
2800 Kongens Lyngby 53 160 2.094.636 kr.

(Tabellen dækker over det foreløbige salg i 2018. Data er trukket primo august. Kun postnumre, hvor der har været minimum 30 handler, indgår i opgørelsen. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge