Her er Danmarks hurtigst sælgende villavej

Udgivet den 18-11-2017  |  kl. 06:00  |  

Hedebakken (Foto: Byrd / Dennis André Holst)

Hvor i landet er der mest fart på villasalget? Svaret er Hedebakken i Esbjerg, hvor husene i gennemsnit bliver solgt på blot 19 dage. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk, der giver et overblik over de bedst sælgende villaveje i perioden fra primo januar og frem til i dag.

Den vestjyske villavej, der er beliggende nær vandet, er skarpt efterfulgt af Bjørnsonsvej i Valby, hvor den gennemsnitlige salgstid ligger på 22 dage. På tredjepladsen er Kornblomstvej i Aalborg. Her har det taget hussælgerne 29 dage at finde en køber.

"Skulle man være i tvivl, så er der her tale om deciderede lynsalg. Alt under en måned er usædvanligt hurtigt for et hus i provinsen. Og for at sætte antallet af dage en smule i perspektiv, så lød den gennemsnitlige salgstid på landsplan i oktober måned på 169 dage svarende til omkring 5,5 måned. Esbjerg Kommune ligger dog et pænt stykke under landsgennemsnittet. De seneste tal viser, at det kun tager 132 dage at sælge her," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

Salgstiden har dog generelt været faldende henover de seneste år. I oktober måned sidste år lød den gennemsnitlige salgstid på 178 dage, og året før i 2015 tog det villasælgerne 189 dage at komme af med deres bolig.

Vil du se, hvad den gennemsnitlige salgstid er i din kommune? Se mere på Boligsidens Markedsindeks.

Top 20: Danmarks hurtigst sælgende villaveje

Vejnavn By Salgstid i dage Gn.snitlig salgspris
Hedebakken 6710 Esbjerg V 19 1.826.667 kr.
Bjørnsonsvej 2500 Valby 22 6.257.778 kr.
Kornblomstvej 9000 Aalborg 29 3.365.714 kr.
Herredsvej 2820 Gentofte 32 6.452.857 kr.
Alkmaar Alle 2791 Dragør 33 3.380.167 kr.
Gugvej 9210 Aalborg SØ 33 1.848.000 kr.
Gartnervænget 8382 Hinnerup 34 2.491.667 kr.
Studsbøl Alle 2770 Kastrup 34 3.839.714 kr.
Nordlundsvej 2650 Hvidovre 34 3.220.000 kr.
Rypebakken 5210 Odense NV 34 2.369.167 kr.
Tronkærgårdsvej 8541 Skødstrup 35 3.811.500 kr.
Mylius Erichsens Vej 9210 Aalborg SØ 35 2.003.750 kr.
Sundgårdsvej 8700 Horsens 35 2.728.714 kr.
Løgstørvej 9600 Aars 36 1.060.833 kr.
Hjallerup Alle 2770 Kastrup 36 3.400.833 kr.
Banevolden 8340 Malling 37 2.454.667 kr.
Frank Jægers Vej 8600 Silkeborg 38 2.487.667 kr.
Engparken 6740 Bramming 38 1.166.313 kr.
Baldursgade 6700 Esbjerg 39 2.382.875 kr.
Dalsø Park 3500 Værløse 39 5.571.667 kr.

(Opgørelsen dækker over solgte villaer i 2016 og 2017 frem til d. 9/11. Kun villaveje, hvor der har været minimum seks handler i perioden, indgår i oversigten. Projektsalg er ikke medregnet. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen