H+H får skåret kursmål med en tier af Danske Bank

Udgivet den 21-11-2024  |  kl. 09:39  |  
Arkiv: Foto

H+H International har i kølvandet af tirsdagens regnskab fået sænket sit kursmål til 85 kr. fra 95 kr. af Danske Bank, der henviser til en lidt lavere margin i tredje kvartal og udsigt til yderligere ekstraordinære poster på 40 mio. kr. i fjerde kvartal.

Det fremgår af et analysenotat fra Danske Bank, der gentager anbefalingen "hold".

H+H International leverede tirsdag efter børsens lukketid sit regnskab for tredje kvartal, hvor porebetonkoncernens omsætning landede 2 pct. over Danske Banks estimat, mens en lavere end ventet bruttomargin betød, at indtjeningen flugtede med Danske Banks forventninger.

Fremtiden tegner heller ikke så lys endda, spår analytiker Anders Christian Preetzman:

- Flade salgsvolumener og fraværet af statsstøtteprogrammer på kort sigt rejser spørgsmål om markedsaktivitetsudsigterne for 2025, og vi frygter, at det kan blive endnu et svært år inden for europæisk nybyggeri.

Langsigtet ser Danske Bank dog positivt på porebetonkoncernen, da den underliggende efterspørgsel efter nybyggeri vurderes at forblive intakt.

Aktien ligger efter en halv times handel torsdag med et plus på 0,4 pct. i 79,10 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal
10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab