Hove får hård kritik efter topfolks aktiesalg - mistanke om insiderhandel

Udgivet den 11-12-2023  |  kl. 06:35  |  
Arkiv: Foto

En direktør og et bestyrelsesmedlem i Hove har formået at sælge aktier for millionbeløb på det helt rigtige tidspunkt. Jens Løgstrup, der er en erfaren investor, vurderer, at det udefra ligner et brud på markedsmisbrugsforordningens regler for insidehandel.

Det skrev Børsen sent fredag.

Den 15. november opjusterede Hove sine forventninger til regnskabsåret 2023, hvilket sendte aktien op med 3 pct.

Tre uger senere nedjusterede selskabet igen forventningerne. Dermed var de også lavere end udgangspunktet inden opjusteringen. Årsagen til nedjusteringen var udeblevne ordrer i Brasilien og USA ifølge selskabsmeddelelsen.

Dagene efter opjusteringen meddelte Hove, at Dennis Forchhammer, der er bestyrelsesmedlem og storaktionær, og Thomas Cramer, der er kommerciel direktør, havde solgt aktier for henholdsvis 2 mio. kr. og 500.000 kr.

- Det her er med meget stor sandsynlighed et brud på alle gældende regler. Den klare mistanke er, at nogle ledende medlemmer har haft lyst til at sælge ud og bruger opjusteringen til at skabe et kunstigt højt kursniveau vel vidende, at der er risiko for en alvorlig nedjustering kort efter, siger Jens Løgstrup til Børsen.

Hverken Dennis Forchhammer eller Thomas Cramer er vendt tilbage på Børsens henvendelser.

Link til originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/investor/borsraket-faar-haard-kritik-efter-top...

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport