HT Defta 12 mdr.: Nettoomsætning 603 mio. kr. (552 mio. kr.)
København--20. november--NetPosten--Med nyetablerede trælastforretninger i Århus N og Kolding i drift gennem det meste af regnskabsåret 1997/98 er HT Deftas omsætning øget med ca. 10 pct. til 603 mio. kr. Årets resultat er 13,2 mio. kr. før skat (9,2 mio. kr. efter skat). Resultatet er påvriket af, at de nye forretninger ikke har bidraget positivt. Desuden har en skærpet konkurrencesituation medført et fald i bruttoavancen på 0,4 pct. Endelig påvirkes resultatet af effekten af øgede afskrivninger med 1,1 mio. kr. til i alt 6,1 mio. kr. Det fremgik fredag af selskabets årsregnskab.
Under dette byggeopsving kulminerede det samlede byggeri i 1997. I 1998 har det samlede byggeri været faldende med undtagelse af opførelse af parcelhuse, som har udviklet sig positivt. Regeringens pinsepakke har ikke været mærkbar i indeværende forretningsår.
Underkastet disse markedsvilkår har selskabets 7 trælastforretninger - HT Defta træ + byg - videreført den positive udvikling fra årene før. Aktiviteten har siden streken i april været høj.
Industrisalgsafdelingens afsætning til den træforbrugende industri har også i dette forretningsår været skuffende, mens afsætningen af pladeprodukter af egen import fortsat har udviklet sig meget positivt.
Den direkte eksport af byggekomponenter til det tyske marked har udviklet sig tilfredsstillende, mens salget af eksporterede typehusfirmaer har været faldende.
Selskabets 3 byggemarkeder - HT Barnow - har en positiv udvikling i 2 byggemarkeder, mens det 3. byggemarked har tabt markedsandele.
De samlede omkostninger er steget med 11,2 mio. kr. til 116,9, mio. kr.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›