Hug til finansaktier
Trods de mange hjælpepakker starter dagen slemt for finansaktierne.
Halvdårlige regnskaber fra de to Schweiziske storbanker UBS og Credit Suisse hjælper ikke. Begge aktier falder over 9 pct. på børsen i Zürich i dag.
Begge banker præsenterede regnskab for tredje kvartal torsdag. Credit Suisse fik et nettoresultat på minus 1,3 mia. schweizerfranc, mens UBS fik et overskud på 296 mio. franc.
Societe Generale falder over 7 pct. i Paris og Commerzbank falder 6,6 pct. i Frankfurt.
I Danmark falder Danske Bank næsten 6 pct. og Nordea næsten 4 pct.
Heller ikke for de danske forsikringsselskaber er der gode nyheder.
Goldman fastholder sælg og sænker kursmål på Trygvesta (fra 350 til 340) og Topdanmark (fra 745 til 660).
/csh