Human Health-direktør i Novonesis: Vi har vundet en stor kunde på at kunne levere på hele værdikæden

Udgivet den 18-06-2024  |  kl. 17:22  |  
Arkiv: Foto

Chr. Hansen og Novozymes var et perfekt match, og selskaberne komplementerer hinanden i det fusionerede Novonesis.

Det siger Amy Byrick, der er chef for Human Health Biosolutions, der hører ind under divisionen Food & Beverages.

- De to porteføljer komplimenterer hinanden på flere forskellige områder, hvilket er relevant for kunderne. Og set ud fra fra værdikædens perspektiv, så har vi fået en "end-til-end"-værdikæde i forhold til Human Health, hviilket vi kan gå ud og tilbyde kunderne, så de ikke behøver at gå andre steder hen, siger Amy Byrick til MarketWire i forhindelse med Novonesis' kapitalmarkedsdag i London tirsdag.

- Så det er med til at positionere os - ikke kun med den større portefølje - men også med at vi er med hele vejen i værdikæden, siger hun.

Og det har allerede givet pote, at Novonesis kan være med i hele processen:

- Vi har allerede fået vores første store kunde ind efter fusionen. Chr. Hansen og Novozymes har tidligere kæmpet om kunden - og det sjove er faktisk, at de nu selv kom til os, for at høre om vi kunne levere til dem. Og i løbet af to uger designede vi et formuleret produkt, som faktisk er en blanding af produkterne fra de to firmaer., siger direktøren.

Amy Byrick peger på, at det netop er det værdifulde i det fusionerede selskab.

ANTROPOLOGISKE STUDIER

Novozymes købte i december 2022 Chr. Hansen, men først i slutningen af januar i år var fusionen godkendt i alle ender og kanter og processen med at lægge de to selskaber sammen, kunne endelig gå i gang.

Det er ikke første gang, at Amy Byrick har været med i en fusion. Hun fortæller, at hun har prøvet det flere gange før.

- Vi har da haft de samme udfordringer som andre, Men jeg tror, at den her fusion adskiller sig, da vi var meget opmærksomme over vigtigheden for de to forskellige kulturer - og vigtigheden af at skabe en ny, siger direktøren for Human Health.

- Det er ikke en, der spiser den anden. Det handler om at skabe noget nyt. Vi har faktisk lavet antropologiske studier, som så på de gamle virksomhedskulturer - og på de største udfordringer her, siger hun.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Ny toldoptrapning ramte aktier - Apple presset, Nvidia løftet
06:30 Kalender med link - onsdag den 12. marts
17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger