Hver tiende bil snuppet i gulplade-razzia

Udgivet den 09-05-2008  |  kl. 11:44  |  

Lørdag den 26. april var 100 medarbejdere fra SKAT på gaden sammen med færdselspolitiet i en landsdækkende kontrol af gulpladebiler. Formålet var at få undersøgt, om privatbenyttelsesafgiften, momsen og skatten blev afregnet korrekt.

1.589 biler blev stoppet. Hver 10. bil blev ikke anvendt korrekt i forhold til bilens registrering af moms, skat og afgifter. Ved efterårets aktioner blev hver 8. bil ikke anvendt i overensstemmelse med registreringen.

- Det er glædeligt at se, at den vejledning og kontrol vi har arbejdet med i det sidste års tid, nu endeligt ser ud til at bære frugt. Men selvom vi har kunnet konstatere en bedring, så er der desværre fortsat mange, der bruger varebiler til privat kørsel, fortæller Erik Hansen, der er fagchef i SKAT.

Konsekvenserne ved privat anvendelse af en gulpladebil, der er registreret til erhvervsmæssig anvendelse, er efterbetaling af moms på købet af varebilen, beskatning af værdien af fri bil og en efteropkrævning af privatbenyttelsesafgiften.

SKAT vil i løbet af sommeren og foråret foretage flere lignende kontroller. Kontrollerne vil blive suppleret med en fortsat vejledningskampagne.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser
11:42 Europæiske olieselskaber rasler til bunds med faldende priser
11:28 Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti
11:11 Netcompany får aftale med udenrigsministeriet om it-system
10:40 Ny Commerzbank-topchef varsler første møde med Unicredit fredag og lover mere udlodning-NY
09:34 Ørsteds anbefaling sænkes til "neutral" hos europæisk børshus
09:30 Jyske Bank ser kursfald i september som god anledning til at købe op i Demant
09:27 Obligationer/åbning: Renten dykker let før en stribe af taler fra centralbank-topfolk
09:21 ISS-rivalen Sodexo sendes baglæns af amerikanske opkøbsplaner
09:14 Aktier/åbning: Mærsk og DSV tager teten i grøn start - Coloplast falder som den eneste
09:08 H&M styrtdykker efter skuffende tredje kvartal og opgivet 2024-mål
08:24 Novo Nordisk indgår samarbejde med tysk biotekselskab
08:22 Aktier/tendens: Novo og Mærsk kan trække fokus på dag med mange taler
08:08 Tysk forbrugertillid bliver uventet bedre
07:41 Pandora i opgør med Finanstilsynet over tilbageholdt information
07:14 Obligationer/tendens: En stribe af taler kan sætte retningen
07:10 Råvarer: Oliepriserne står i tomgang efter fald onsdag aften
06:41 Asien: Himmelflugten fortsætte med ufortrøden kraft
06:37 Mærsks asiatiske konkurrenter viser blandede takter torsdag